You are browsing the archive for undervisning.

by Kirsten

Kan man være venner med sine elever på Facebook??

May 11, 2011 in Social media and learning, Uncategorized by Kirsten

“Nej ! - absolut ikke” siger nogen, og andre “jo, selvfølgelig da !”
Der har været en livlig diskussion af emnet i en facebook gruppe om “Sociale medier, Pædagogik og Formidling“, hvor undervisere, sociale medie eksperter med flere har diskuteret det, og de er slet ikke enige !

Diskussionen går på om det er private / ikke-private relationer man har på Facebook, og hvis det er private relationer – hvordan man så kan håndtere, hvad der ryger ud til hvem i sin relationskreds – fx. ved at bruge lister på Facebook til at kategorisere sine venner i fx. “elever”, “private_venner”, “familie”, og så vælger man modtager-kategori hver gang man laver en statusopdatering (se WebWoman’s introduktion til at lave lister her).

Read the rest of this entry →

by Kirsten

Sir Ken Robinson – the genius !

December 16, 2010 in Uncategorized by Kirsten

Hør en af Sir Ken Robinsons mange geniale oplæg. Det er 11 minutters must hear ! - om at ændre nutidens uddannelsesparadigme, hvorfor så mange får adhd diagnosen, om hvorfor kreativitet og evne til divergent tænkning bliver mindre og mindre op igennem skoletiden, og et lille citat fra videoen:

“in school: don’t look, don’t copy, that’s cheating… outside school that’s called collaboration…” 

by Kirsten

Ny Facebook gruppe om sociale medier og pædagogik

November 21, 2010 in Social media and learning, Uncategorized by Kirsten

Så er der oprettet en ny Facebook gruppe om Sociale Medier og Pædagogik. Kom på besøg og bidrag med gode ideer, erfaringer, kommentarer og spørgsmål :)

by Kirsten

Kan man slukke for Internettet?

November 13, 2010 in Social media and learning, Uncategorized by Kirsten

Uddannelsesinstitutioner lukker i stigende omfang af for elevers/studerendes adgang til fx. Facebook og Youtube. De mener at det forstyrrer undervisningen, og for nylig faldt jeg over denne artikel, hvor Fjerritslev Gymnasium og Ålborg Handelsgymnasium nu også har forsøgt at lukke for elevernes adgang til Facebook.

Men de studerende finder hurtigt andre veje til at gå på nettet – enten via deres egne bærbare computere med indbygget mobilt bredbånd, eller ved at de går via http://hidemyass.com, hvorfra man anonymt kan surfe videre til fx. Facebook og på den måde omgå skolens spærring af siden.

Jeg kan undre mig over, at man vælger at lukke ned for adgang til en række internetsider i stedet for at overveje, hvorfor de studerende går på Facebook eller YouTube? hvad de bruger det til? keder de sig i timerne? står jeg for meget og snakker ved min tavle? hvordan kan jeg aktivere mine elever i mine timer? eller hvordan kan vi som skole og som lærere inddrage de sociale medier i vores undervisning, når det nu er så interessant for de unge at være der?

Hvis man i højere grad flyttede sig derhen hvor de studerende er, og i højere grad arbejdede med at aktivere de unge, og lade dem selv skabe nyt på nettet, så var det hurtigt løst, og samtidig fik man taget det ansvar på sig, som man har som uddannelsesinstitution – nemlig at lære de unge at agere i alle de nye web 2.0 medier, som er opstået på nettet i de senere år. Web 2.0 er en væsentlig del af infrastrukturen i nutidens og fremtidens samfund, og der er rigtig meget pædagogisk værdi at hente her, og det øger rækkevidden enormt i forhold til forskellige ressourcer, som man kan trække på i sin undervisning.

- Og som Bertel Haarder sagde engang – blot med en pendant til mobiltelefoner i skolen: “Vi skal ikke forbyde mobiler, vi skal påbyde dem”

Har desuden skrevet et gæste-blog-indlæg på Mads Gorm Larsens blog for noget tid siden: “Sådan får du Facebook UD af klasseværelset !” om emnet.

by Kirsten

Mere om wikis i undervisningen…

November 12, 2010 in Uncategorized by Kirsten

Wikispaces er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil lave sin egen wiki – til såvel privat som uddannelsesbrug. Det er meget nemt og hurtigt at oprette en ny wiki, og der findes både en gratis og en betalingsform. Hvis du skal bruge enkeltstående wiki’er til dig selv, din klasse eller til et projekt, så kan du sagtens nøjes med den gratis udgave. Desuden kan man få en gratis uddannelses-wikispace med ekstra funktionalitet og fri for reklamer, hvis den bruges til maks K-12.  Betalingsudgaven koster $1000 pr. år og kan fx. bruges af en hel uddannelsesinstitution.

Som underviser kan du oprette den grundlæggende struktur i wikien, som kan være rammen for elevers arbejde. Eleverne kan selv oprette sider og links - og bygge videre på eller diskutere/kommentere andres sider.  Du kan også have en særlig ‘lærer-side’ som kun du kan skrive i. Det kan være her du definerer overfor dine elever, hvad opgaven går ud på, og de kan stille spørgsmål via den tilknyttede diskussionside. Der kan lægges skrift, billeder, videoer mv. ind på siderne, og wikispaces byder også på egne ‘widgets’ – såsom en kalender, regneark mv. – som kan integreres – og selvfølgelig link til eksterne ressourcer.

Som underviser styrer du selv hvad der er offentligt og ikke offentligt, du kan tilføje dine elever som medlemmer af wikien eller oprette konti til dem, hvis de ikke har en mailadresse i forvejen.

Her lige et link til en Jørgen Clevin-agtig grundlæggende video introduktion til, hvad en wiki er, hvordan det kan bruges til koordinering og samarbejde, og en video til hvordan man opretter en wiki på wikispaces.

- Men som altid – så er den store udfordring ikke at lære at oprette en wiki. Udfordringen består i at nytænke sin didaktik. Hvor og hvordan er det lige en wiki kan bidrage særligt i min undervisning?

Her et par eksempler, der beskriver hvordan en wiki kan bruges i undervisningen:

Th.Langs HF&VUC’s anvendelse af en wiki i historieundervisningen, som skal fungere som elevernes portfolio, der arbejdes i grupper omkring klassens opbygning af wikien, der kan kommenteres, men det praktiseres ikke så meget. Måske kan et forløb som dette udbygges med at gøre mere ud af: elevernes dokumentation af kildekritik, mere feedback i wikien fra såvel undervisere som elevgrupper imellem – evt. ved at udbygge wikien med diskussionsider (som man fx kan se det i wikipedia).

Beskrivelse af en wiki til at opbygge en fælles “Science Nature Journal

Flere Erfaringer og cases efterlyses :)

Wikis er gode til…

Først og fremmest er wikier gode til kollektiv vidensopbygning. Dernæst er wikier gode til at fastholde og dokumentere den undervisning, som er foregået over en længere periode, og du og dine elever kan lægge links til eksterne læringsressourcer på nettet. Både undervisere og elever har et fast holdepunkt at vende tilbage til og bygge videre på. Du kan dele wikien op i fag og projekter, hvis du vil og på den måde opbygge en portfolio for et projektarbejde eller for den sags skyld undervisning over flere skoleår.

Personlige læringsmiljøer

Man forsker og taler en del om PLE’er (Personal Learning Enviroment) i relation bl.a. livslang læring, forskellige læringstilgange og at give eleven egen kontrol over læringsressourcer, som også går ud over skolens mure, men her kan man måske tale om CLE’er: ‘Class Learning Environment’ (selv-opfundet udtryk), som opfanger lidt af det samme (og kan være ét element i eleven PLE), hvor du som underviser kan hjælpe med at skabe en dynamisk struktur over tid for dine elever, som de selv bidrager med indhold til og til enhver tid kan vende tilbage til – på det korte sigt i det aktuelle arbejde, som dokumentation og i forbindelse med eksamener og prøver – og på det lange sigt - også når eleven har forladt skolen. Ideelt set deler du wikien med andre lærere, som også er undervisere for den enkelte klasse, så den enkelte elev har et fuldt dækkende samlingspunkt for sit skoleforløb og du kan drage nytte af det i tværfaglige forløb.  

Det bliver den enkelte elev og dennes klasse, der kommer i centrum – fremfor at de skal forholde sig til flere forskellige digitale fora, fysiske materialer udleveret af forskellige undervisere, beskeder på tavler mv. Med en wiki, der udvikles over en klasses hele skoleforløb, vil eleverne også uværgerligt blive trænede i at bruge webbaserede medier og ressourcer af forskellig slags i en faglig kontekst - en væsentlig kompetence i nutidens og fremtidens samfund.

Du vil sikkert også opleve, at en del af dine elever vil synes, at det er en ’sjovere’ måde at arbejde på – hvor de selv får lov til at skabe noget på nettet – og i dialog og samarbejde med andre. Nogle elever er ikke så begejstrede for de skriftlige papirarbejder, og her vil nogle elever formodentlig komme ‘frem i lyset’ og have fordel af deres it-literacy kompetencer, som de har lært sig gennem deres brug af webbaserede medier i fritiden. Og endelig kan det understøtte muligheden for at forstå emner og formulere sig via andre medier end det skrevne bogstav – qua muligheden for at bruge en blanding af billeder, video, lyd og tekst.

Har du erfaringer med eller kendskab til at bruge wikis i undervisningen? – så giv lyd (eller text) – jeg samler på erfaringer og cases :)

by Kirsten

Konkret inspiration til at bruge sociale medier i din undervisning?

May 13, 2010 in Social media and learning by Kirsten

Er du underviser og vil egentlig gerne prøve at bruge sociale medier i din undervisning, men du synes, at det er lidt svært at komme igang eller få de gode ideer til, hvordan det kan gøres?

Wiki i undervisningen på Århus Universitet
En fin lille video om erfaringer med at bruge wiki i undervisningen på Århus universitet, men som sagtens kan bruges – evt. i andre varianter – i gymnasier, erhvervsuddannelser eller grundskolen:

Tom Barrett’s blog:  edte.ch – Inspire Connect Engage Create:
Check out Tom Barrett’s Blog, edte.ch - this is a must, if you are searching for creative ideas for using technology in your teaching. Tom Barrett is a deputy head teacher at John Davies Primary School, UK, and he has much experience in experimenting with web 2.0 media in his teaching – impressive knowledge and creative thinking and he wants to share it :) – Sorry Tom, that until now most of my blog is in Danish …

eTwinning:
eTwinning er en webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa. Dvs. enhver europæisk skole kan gratis registrere sig, finde samarbejdspartnere ved andre skoler i Europa og bruge eTwinnings værktøjer, materialer og inspiration til læring og samarbejde på tværs af landegrænser. eTwinning hører under Comenius-programmet som støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse.
Mere info om eTwinning

Google Maps i undervisningen:
Anders Stubkjær er gymnasielærer og har gode erfaringer med at bruge Google Maps i sin sprogundervisning på gymnasiet. Læs om hans erfaringer her.

Facebook og blogs i undervisningen:
Se også omtale i andet indlæg her på bloggen om Rikke Roger Reiff’s anvendelse af Facebook og blogs i et undervisningforløb.

2.e blogger i historieundervisningen:
Rasmus Eliasen, historielærer på Haslev Gymnasium bruger en blog i sin undervisning, hvor eleverne på skift skriver referater fra undervisningen, og der stilles tjekspørgsmål til de øvrige elever, som skal svare på bloggen. Større koncentration og bedre overblik er nogle af de erfaringer, de har fået med det.

IT-torvet
IT-torvet er en dansk blog, hvor en flok ildsjæle blogger om IT og Læring. Der kan findes meget god inspiration og især hvilke medier og webtjenester, som kan bruges i en læringskontekst.

Kender du konkrete eksempler på inddragelse af sociale medier i undervisningen?