Social Media

Nedenstående er et gæsteindlæg af Sara Ejersbo Frederiksen, som er moderator på det nye sociale netværkssite Movellas.com, som er et site, hvor unge kan skrive deres egne moveller (noveller) og få feedback fra andre læsere og skribenter på sitet – og af Sara naturligvis. Det er et rigtig interessant initiativ, som de unge virkelig har taget til sig – både som læsere og skribenter – og hvor det sociale element spiller en stor rolle. – Kommentér/spørg gerne og Sara vil svare jer

”…Men hvad lever I så af?”

af Sara Ejersbo Frederiksen, Movellas.com

Movellas er et community site for unge. Det handler i al sin enkelhed om, at man kan skrive historier og dele dem med andre, så man får noget feedback, og så kan man læse andres historier og kommentere dem.

Min første tanke, da jeg mødtes med folkene bag sitet, var, at hvis det site havde eksisteret, da jeg var teenager, så havde jeg været superbruger!

Read the rest of this entry →

Har for nylig forfattet denne her artikel for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) om værdien af at bruge sociale medier i undervisningen.

Har netop holdt et oplæg om at anvende sociale medier i uddannelser ved Dansk Center for Undervisningsmiljø’s netværksmøde for ledere, undervisere og elever i ungdomsuddannelserne. Undertegnedes oplæg kan findes her.

En spændende dag med fire forskellige oplægsholdere – bl.a. om Rødkilde Gymnasiums nye forsøg med ‘den papirløse klasse’, hvor en nystartet 1.g klasse bruger ibøger, gmail og -kalender samt Google Education applikationer i undervisningen.

Ibøger skal ikke forveksles med ebøger, som egentlig blot er en digitaliseret bog, hvorimod ibøger kombinerer bog og web – dvs. der kan bladres som i en almindelig bog, men der kan derudover kombineres med  netmediets interaktive muligheder, som quizzer, video, lyd, alternativ navigation samt mulighed for at føje egne noter til ibogen. Den papirløse klasse er et forsøg, som laves i samarbejde med forlaget Systime, som har specialiseret sig i at lave ibøger.

Google Education applikationerne er endnu ikke integreret i undervisningen, men det er tilsyneladende på vej. Det interessante bliver at se, om forsøget også kan formå i integrere en ny didaktik, således at læringen også kan blive en social affære vha. Google Eduation applikationerne, hvor man kan dele og samarbejde omkring udarbejdelse af forskellige dokumenter.

“Forsøget giver os ud over de gængse og kendte måder at lære på, muligheden for alternative og supplerende indlæringsmetoder.  Vi håber at kunne vise omverdenen en stejlere indlæringskurve for eleverne, nye indlæringsmetoder, og vi tror på, at vores andre klasser kan lære en masse af de erfaringer vi gør os i denne klasse.”

Ambitiøst og spændende tiltag og oplæg, som blev holdt af Uddannelsesleder Jørgen Lassen fra Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Er du underviser og vil egentlig gerne prøve at bruge sociale medier i din undervisning, men du synes, at det er lidt svært at komme igang eller få de gode ideer til, hvordan det kan gøres?

Wiki i undervisningen på Århus Universitet
En fin lille video om erfaringer med at bruge wiki i undervisningen på Århus universitet, men som sagtens kan bruges – evt. i andre varianter – i gymnasier, erhvervsuddannelser eller grundskolen:

Tom Barrett’s blog:  edte.ch – Inspire Connect Engage Create:
Check out Tom Barrett’s Blog, edte.ch - this is a must, if you are searching for creative ideas for using technology in your teaching. Tom Barrett is a deputy head teacher at John Davies Primary School, UK, and he has much experience in experimenting with web 2.0 media in his teaching – impressive knowledge and creative thinking and he wants to share it – Sorry Tom, that until now most of my blog is in Danish …

eTwinning:
eTwinning er en webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa. Dvs. enhver europæisk skole kan gratis registrere sig, finde samarbejdspartnere ved andre skoler i Europa og bruge eTwinnings værktøjer, materialer og inspiration til læring og samarbejde på tværs af landegrænser. eTwinning hører under Comenius-programmet som støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse.
Mere info om eTwinning

Google Maps i undervisningen:
Anders Stubkjær er gymnasielærer og har gode erfaringer med at bruge Google Maps i sin sprogundervisning på gymnasiet. Læs om hans erfaringer her.

Facebook og blogs i undervisningen:
Se også omtale i andet indlæg her på bloggen om Rikke Roger Reiff’s anvendelse af Facebook og blogs i et undervisningforløb.

2.e blogger i historieundervisningen:
Rasmus Eliasen, historielærer på Haslev Gymnasium bruger en blog i sin undervisning, hvor eleverne på skift skriver referater fra undervisningen, og der stilles tjekspørgsmål til de øvrige elever, som skal svare på bloggen. Større koncentration og bedre overblik er nogle af de erfaringer, de har fået med det.

IT-torvet
IT-torvet er en dansk blog, hvor en flok ildsjæle blogger om IT og Læring. Der kan findes meget god inspiration og især hvilke medier og webtjenester, som kan bruges i en læringskontekst.

Kender du konkrete eksempler på inddragelse af sociale medier i undervisningen?

Jesper Tække og Michael Paulsen har udgivet en artikel, der bygger på teori samt en case fra en gymnasieklasse (htx). Artiklen beskriver bl.a. at :

- eleverne og lærerne oplever at medierne afleder opmærksomheden fra den formelle undervisning i klasselokalet, og eleverne oplever en afhængighed af at være på medierne. Eleverne efterlyser at lærerne mere håndfast styrer elevernes egen brug af bærbar computer og medier i undervisningstiden. Når lærerne ikke gør det, opleves det som om at lærerne ikke kærer sig om dem.

- med udgangspunkt i sociologen Stein Bråtens teori om altercentrisk deltagelseslæring forklares lærernes og elevernes ambivalens. Teorien beskriver mennesket evne til at lære og deltage i verden på en sådan måde, at de uden at tænke nærmere over det genspejler verden. En sandsynlig tolkning af elevernes adfærd kan være at de efterligner og forlænger lærernes mangel på et afklaret engagement omkring deres medieanvendelse i undervisningstiden. Dermed kan elevernes medieanvendelse ikke forstås som et misbrug, men derimod som udførelsen af altercentriske læringsprocesser.

- lærerne fortæller at de godt er klar over at eleverne er på medierne i undervisningstiden, og hvis de drøfter det imellem kolleger, “så ender det altid med, at de skulle være mere barske overfor eleverne, men i praksis er det svært at bede dem lukke deres computere, når de jo skal lære at bruge IT i undervisningen…”

Forfatterne beskriver klassesituationen med cocktail-party-effekten, som kommer fra oplevelsen af at være til en fest, hvor den samtale, man er en del af, er kedeligere end en fysisk set fjernere samtale, som man retter hoveddelen af sin opmærksomhed mod. – Og det er jo hele humlen i situationen – at der er gang i flere samtaler/parallelle rum samtidigt, og medierne er stadig så nye (i alt fald for nogle af lærerne), at der ikke er blevet selekteret et kodeks for social anvendelse af medierne i klasserummet. Lærernes svar handler om, hvorvidt de synes de kan bede eleverne om at slukke for deres bærbare computer eller ej – ikke om hvad de bruger den til. Måske kan det forklares med en mental forståelse af, at medierne forstås som teknologi og ikke som samtaler…  altså at der faktisk foregår flere forskellige samtaler samtidigt i klasserummet og læreren er ikke en del af de andre samtaler end den hun selv har planlagt. I stedet fokuserer læreren på at eleverne jo skal anvende IT i undervisningstiden jf. bekendtgørelser.

Den bærbare computer er adgangen for eleven til en række forskellige medier, kommunikationsfora og social interaktion, som tilskriver at man er en aktiv, social deltager – dvs. når man er på, så ignorerer man fx. ikke en henvendelse på chatten. Det er en grundlæggende social norm, som er er gældende på chatten, og vil derfor virke stærkt ind på elevens kommunikative prioritering.

Eleverne bruger et medie som messenger til både faglige og ikke-faglige formål og nedbryder grænsen mellem det lukkede klasserum og omverdenen, hvilket har konsekvenser for lærer- og elevrollen. Der sker efter al sandsynlighed en uformel læring i form af, at eleverne lærer at samarbejde og begå sig i de sociale kommunikationsformer på nettet, der foregår en metakommunikation i form af, at eleverne diskuterer undervisningen, mens den foregår og taler om læreren. Det er tankevækkende at læreren typisk er helt ekskluderet fra de samtaler, der foregår i undervisningstiden via medierne, og det interessante er hvordan en lærer kan blive en aktiv medspiller og inddrage de medier, som synes at engagere eleverne så stærkt, på en måde som giver mening i forhold til de formelle læringsmål.

Løsningen er næppe et valg mellem at bede eleverne slukke eller ikke slukke for den bærbare computer, men at eksperimentere med nye didaktiske former og åbne læringsrum, hvor dialogiske medier inddrages, og lærerne bør styrkes til at tage et mere aktivt ansvar for hvad der foregår i klasserummet og det virtuelle rum i undervisningstiden.

De fysiske grænser er jo allerede nedbrudt for klasserummet, og der kan tænkes mange gevinster i at arbejde didaktisk med medier, der understøtter selvstyrede, problembaserede og kollaborative læringsmiljøer, og dermed også gøre eleverne til aktive bidragsydere for deres egen læring, hvilket også kan underbygges af socio-kulturelle teorier om menneskers kommunikation og læring (et andet sted…)

Link til Tække og Paulsens artikel

Kan/skal de sociale medier inddrages i undervisningen? Kan de supportere eller endda udvikle nye former for læringsprocesser? Kan det bibringe noget nyt og bedre?
Krav til individualiseret og differentieret undervisning har været sat på dagsordenen i mange år i den danske uddannelsesverden – det er endda indskrevet i diverse bekendtgørelser mv. som uddannelsesinstitutionerne er underlagt, men er fortsat en kæmpe udfordring at imødekomme.
Individualiseret og differentieret undervisning kræver at tænke læring helt anderledes end mange gør idag. En traditionel form med lærercentreret undervisning er stadig det mest udbredte og er også en mental model, og de fleste er os er selv trænede i denne undervisningsform fra vores egen uddannelse, så det er svært at tænke i nye baner.
De nye sociale medier som Facebook, Weblogs m.fl. er fora, hvor den enkelte er i centrum og selv designer og organiserer sin ‘verden’. De er baserede på at den enkelte selv skaber relationer med andre, selv inddrager de ressourcer (billeder, video, applikationer m.m.), som hun har brug for, taler med de personer i sit netværk, som hun har lyst til/behov for – det er altså den enkelte der er i centrum, og kommunikationen er dialog/relationsbaseret.
Som det er beskrevet indenfor bl.a. nyere kommunikations-, medie- og markedsføringsteori, så er skiftet gået fra det transmissionsbaserede til det dialogbaserede, og brugerne organiserer og vælger selv, hvad de vil deltage i, lytte til og henter selv information og indgår kun i de relationer og dialoger, som de har lyst/behov for – og der foregår en masse uformel læring.
Ud fra en socio-kulturel forståelse af videnskonstruktion, så er den sociale interaktion vigtig i videnskonstruktionen hos den enkelte. De nye sociale medier åbner for den mulighed på en personlig måde og i en individualiseret form, så derfor er der et stort potentiale for at tænke læringsprocessen ind i de sociale medier. Ikke som et supplement, men som en bærende form, og samtidig imødekommes også de formelle krav om individualiseret og differentieret undervisning.
Jeg har kendskab til et konkret eksempel hvor underviseren opstillede en ramme for sine elever i form at en case, som var beskrevet på en hjemmeside med nærværende eksempler og hertil hørende problematiserende spørgsmål, som eleverne skulle forholde sig til og diskutere på en dertil indrettet blog. Til bloggen hvor diskussionen foregik var desuden knyttet nogle andre fagpersoner, som gik ind i diskussionen, men som i øvrigt ikke var en del af uddannelsesinstitutionen. Disse fagpersoner havde desuden deres egen gruppe på Facebook, hvor de kunne udveksle synspunkter mv. af fælles interesse. Et smukt eksempel på hvordan undervisning kan foregå med den enkelte elev i centrum og i dialog med andre elever, en lærer samt eksterne interesserede fagpersoner, og hvor både uddannelsesinstitutionens fysiske grænser og de digitale grænser – i form af institutionens website – var brudt ned og læringen flyttet ud i de nye sociale medier og ind i dialogbaserede relationer med eksterne personer og i eksterne fora.
Se bloggen HER og underviseren, Rikke Roger Reif’s beskrivelse af undervisningsforløbet her.
Læs evt. om en socio-kulturel teoretisk tilgang til social knowledge media i Christian Dalsgaards artikel: “From transmission to dialogue – personalised and social knowledge media”