You are browsing the archive for sprogundervisning.

by Kirsten

Om Movellas.dk – at pleje unges skriveglæde og betydningen af et åbent, socialt univers…

November 30, 2011 in Litterature, Social media and learning, Uncategorized by Kirsten

Nedenstående er et gæsteindlæg af Sara Ejersbo Frederiksen, som er moderator på det nye sociale netværkssite Movellas.com, som er et site, hvor unge kan skrive deres egne moveller (noveller) og få feedback fra andre læsere og skribenter på sitet – og af Sara naturligvis. Det er et rigtig interessant initiativ, som de unge virkelig har taget til sig – både som læsere og skribenter – og hvor det sociale element spiller en stor rolle. – Kommentér/spørg gerne og Sara vil svare jer :)

”…Men hvad lever I så af?”

af Sara Ejersbo Frederiksen, Movellas.com

Movellas er et community site for unge. Det handler i al sin enkelhed om, at man kan skrive historier og dele dem med andre, så man får noget feedback, og så kan man læse andres historier og kommentere dem.

Min første tanke, da jeg mødtes med folkene bag sitet, var, at hvis det site havde eksisteret, da jeg var teenager, så havde jeg været superbruger!

Read the rest of this entry →

by Kirsten

Formelle og uformelle læringsmiljøer

January 11, 2011 in Cross media, Social media and learning, Uncategorized by Kirsten

 Jeg har tidligere omtalt formelle og uformelle læringsmiljøer i relation til PLE (Personal Learning Environment) her på bloggen, og i Vejle har man oprettet et netværk der kaldes “Det mobile Vejle“, som inkluderer forskellige projekter, hvor flere af dem arbejder med læring i formelle og uformelle læringsmiljøer, som er interessante og gode at få inspiration af.

Blandt andet kan fremhæves “Mobile City- og sprogguides”, der startede som et dansk undervisningskoncept for elever med dansk som andetsprog, og konceptet er siden blevet videreudviklet til fremmedssprogsundervisning på videregående uddannelser.

Fælles for de to koncepter er en kombination af mobilt internet, Google Maps og geotagging. Ved hjælp af geotagging markeres steder og ruter med billeder, tekst mv. i google maps fx. forud for en studietur til målsprogslandet eller -by, som fortsættes undervejs på turen via mobilen. Dvs. det uformelle rum er destinationen for studieturen, hvor de studerende optager interviews, samtaler og lign. med ‘de indfødte’, og som de efterfølgende supplerer deres googlemap med.

Der lægges i beskrivelsen op til at kunne udvide konceptet, og hvis det uformelle læringsrum i højere grad skulle inddrages, ville det være oplagt at etablere kontakt med personer fra målsprogslandet og kommunikere med dem via nettet – fx. med forskellige turistbureauer, museer, en anden skole eller hvad der nu kunne være relevant i forhold til den kommende studietur.

I forbindelse med en udvekslingstur (fx i gymnasierne) kunne en blog være oplagt at kommunikere over med udvekslingsklassen – evt. suppleret med skype som kunne bruges til mdt. kommunikation. Underviserens opgave vil være at skabe en didaktisk ramme for de studerende/eleverne, som ville kræve at de kommunikerede med udvekslingsklassen for at ’løse opgaven’ - gerne over en længere periode og på tværs af fag, fx. engelsk+samfundsfag.

Bloggen kunne fx. bruges som ramme for at eleverne gensidigt skulle beskrive udvekslingslandets ungdomskultur, musikscener, modetrends m.m. (gerne via både tekst, billeder og lydoptagelser). Udvekslingsklassen skulle være de primære relationer/kommunikationspartnere for at opnå den fornødne information, feedback osv.

På den måde vil man udvide det uformelle læringsrum i både tid og rum, på tværs af traditionelle fag og på tværs af landegrænser og kulturer, og man vil have talt og skrevet meget mere fremmedsprog end i traditionel fremmedssprogsundervisning og få indsigt i landets kultur på en måde, som er langt mere autentisk end ved at læse i en bog…

Konceptet som er beskrevet i artiklen synes dog ikke at være afprøvet endnu – interessant at høre om erfaringerne, når/hvis det sker :)