Social Media

Har for nylig forfattet denne her artikel for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) om værdien af at bruge sociale medier i undervisningen.

 Jeg har tidligere omtalt formelle og uformelle læringsmiljøer i relation til PLE (Personal Learning Environment) her på bloggen, og i Vejle har man oprettet et netværk der kaldes “Det mobile Vejle“, som inkluderer forskellige projekter, hvor flere af dem arbejder med læring i formelle og uformelle læringsmiljøer, som er interessante og gode at få inspiration af.

Blandt andet kan fremhæves “Mobile City- og sprogguides”, der startede som et dansk undervisningskoncept for elever med dansk som andetsprog, og konceptet er siden blevet videreudviklet til fremmedssprogsundervisning på videregående uddannelser.

Fælles for de to koncepter er en kombination af mobilt internet, Google Maps og geotagging. Ved hjælp af geotagging markeres steder og ruter med billeder, tekst mv. i google maps fx. forud for en studietur til målsprogslandet eller -by, som fortsættes undervejs på turen via mobilen. Dvs. det uformelle rum er destinationen for studieturen, hvor de studerende optager interviews, samtaler og lign. med ‘de indfødte’, og som de efterfølgende supplerer deres googlemap med.

Der lægges i beskrivelsen op til at kunne udvide konceptet, og hvis det uformelle læringsrum i højere grad skulle inddrages, ville det være oplagt at etablere kontakt med personer fra målsprogslandet og kommunikere med dem via nettet – fx. med forskellige turistbureauer, museer, en anden skole eller hvad der nu kunne være relevant i forhold til den kommende studietur.

I forbindelse med en udvekslingstur (fx i gymnasierne) kunne en blog være oplagt at kommunikere over med udvekslingsklassen – evt. suppleret med skype som kunne bruges til mdt. kommunikation. Underviserens opgave vil være at skabe en didaktisk ramme for de studerende/eleverne, som ville kræve at de kommunikerede med udvekslingsklassen for at ’løse opgaven’ - gerne over en længere periode og på tværs af fag, fx. engelsk+samfundsfag.

Bloggen kunne fx. bruges som ramme for at eleverne gensidigt skulle beskrive udvekslingslandets ungdomskultur, musikscener, modetrends m.m. (gerne via både tekst, billeder og lydoptagelser). Udvekslingsklassen skulle være de primære relationer/kommunikationspartnere for at opnå den fornødne information, feedback osv.

På den måde vil man udvide det uformelle læringsrum i både tid og rum, på tværs af traditionelle fag og på tværs af landegrænser og kulturer, og man vil have talt og skrevet meget mere fremmedsprog end i traditionel fremmedssprogsundervisning og få indsigt i landets kultur på en måde, som er langt mere autentisk end ved at læse i en bog…

Konceptet som er beskrevet i artiklen synes dog ikke at være afprøvet endnu – interessant at høre om erfaringerne, når/hvis det sker

Så er der oprettet en ny Facebook gruppe om Sociale Medier og Pædagogik. Kom på besøg og bidrag med gode ideer, erfaringer, kommentarer og spørgsmål

Har netop holdt et oplæg om at anvende sociale medier i uddannelser ved Dansk Center for Undervisningsmiljø’s netværksmøde for ledere, undervisere og elever i ungdomsuddannelserne. Undertegnedes oplæg kan findes her.

En spændende dag med fire forskellige oplægsholdere – bl.a. om Rødkilde Gymnasiums nye forsøg med ‘den papirløse klasse’, hvor en nystartet 1.g klasse bruger ibøger, gmail og -kalender samt Google Education applikationer i undervisningen.

Ibøger skal ikke forveksles med ebøger, som egentlig blot er en digitaliseret bog, hvorimod ibøger kombinerer bog og web – dvs. der kan bladres som i en almindelig bog, men der kan derudover kombineres med  netmediets interaktive muligheder, som quizzer, video, lyd, alternativ navigation samt mulighed for at føje egne noter til ibogen. Den papirløse klasse er et forsøg, som laves i samarbejde med forlaget Systime, som har specialiseret sig i at lave ibøger.

Google Education applikationerne er endnu ikke integreret i undervisningen, men det er tilsyneladende på vej. Det interessante bliver at se, om forsøget også kan formå i integrere en ny didaktik, således at læringen også kan blive en social affære vha. Google Eduation applikationerne, hvor man kan dele og samarbejde omkring udarbejdelse af forskellige dokumenter.

“Forsøget giver os ud over de gængse og kendte måder at lære på, muligheden for alternative og supplerende indlæringsmetoder.  Vi håber at kunne vise omverdenen en stejlere indlæringskurve for eleverne, nye indlæringsmetoder, og vi tror på, at vores andre klasser kan lære en masse af de erfaringer vi gør os i denne klasse.”

Ambitiøst og spændende tiltag og oplæg, som blev holdt af Uddannelsesleder Jørgen Lassen fra Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Tre nye bøger, som er højst relevante, hvis du interesserer dig for web 2.0 i en formel læringskontekst. Den ene er fra 2009 og de to andre er udkommet i 2010, så de er helt friske fra fad Nedenfor en kort copy-paste intro til bøgerne og ellers links til yderligere introduktion. Har læste dem alle tre og kan varmt anbefales

Har tidligere omtalt E-læring på web 2.0 her på bloggen, som udkom i 2009.

Personlige læringsmiljøer – også kaldet PLE (Personal Learning Environments) – er en ny måde at tænke læring og læringsmiljø på, og det knytter sig til begreber som livslang læring og uformel læring.

PLE’er er den studerendes egen samling af de personlige ressourcer og relationer, som hun kan trække på efter eget behov. Det kan være tjenester på nettet i form af fx leksika, biblioteker, blogs, wikier, nyhedsgrupper, åbne læringsressourcer, oversættere, valutaomregnere, søgemaskiner, artikelsamlinger, adressebøger, sociale netværkssites, skolens intranet osv.

Fidusen er, at et PLE er personligt og individuelt, og den studerende står i centrum af sit eget netværk og i den konkrete situation, hvor hun har brug for hjælp til at løse en opgave eller et problem, kan hun til hver en tid opsøge en relation eller en webtjeneste eller hvad det nu måtte være for at løse sin opgave/problem.

Ideen bag PLE er bl.a. en erkendelse af, at læring ikke eksklusivt er knyttet til uddannelsesinstitutionerne og at langt størsteparten af den læring der sker er uformel – dvs. det sker i privatsfæren eller på arbejdspladsen.

“The idea of a Personal Learning Environment recognises that learning is ongoing and seeks to provide tools to support that learning. It also recognises the role of the individual in organising his or her own learning. Moreover, the pressures for a PLE are based on the idea that learning will take place in different contexts and situations and will not be provided by a single learning provider. Linked to this is an increasing recognition of the importance of informal learning.” (Attwell 2007)

Hertil kommer en erkendelse af at uformelle læringsprocesser er grundlæggende forskellige fra den måde, man tænker læring i mange af de formelle uddannelsesinstitutioner. I uformel læring er læring et middel til at nå et mål. I formel læring er læring målet i sig selv, og undervisningen er oftest sat udenfor en praksisnær kontekst. Derfor bliver formel læring ofte en smule kunstig og ikke umiddelbart nødvendig i forhold til at løse en konkret opgave.

Unge der spiller World of Warcraft er nødt til at kommunikere på engelsk, de lærer sig at lægge strategier, at lede, at samarbejde med andre, og de opsøger andre mere erfarne spillere for at lære af dem. Det gør de, fordi de gerne vil deltage i og vinde spillet og har derfor en umiddelbar motivation for at lære sig nye ting. Denne motivation er en meget stærk driver for at lære nyt, og de unge rækker selv ud efter de ressourcer og relationer, som de har brug for. Dette er en væsentlig pointe og ideen bag PLE –tankegangen, som uddannelsesinstitutioner kunne have stor fordel af at gøre til en del af sin såvel pædagogiske som IT-strategi.

Skab en ramme for de studerende, hvor de får mulighed for at organisere deres egne læringsressourcer og webbaserede tjenester og skab sammenhæng mellem de studerendes formelle og uformelle læringsprocesser. Bryd hul gennem skolens mure ud til ’virkeligheden’ og drag nytte af de studerendes veludviklede evne til at navigere på nettet og trække på deres relationer og ressourcer fra forskellige sammenhænge. Stil dem overfor realistiske problemer og give dem rammer og mål for problemløsningen, men lad dem selv finde vejen og ressourcerne til at løse problemet/opgaven. Det er den måde vi lærer på i uformelle sammenhænge.

Ved Purdue University har man udviklet en ny applikation Mixable, som fungerer som de studerendes eget space og de kan tilgå den via deres Facebook profil. Dermed skabes der sammenhæng mellem studierne og de studerende private relationer og ressourcer.

Et andet eksempel på et PLE, som kan anvendes frit og gratis (betaling ved fuld funktionalitet) er Symbaloo, hvor man kan organisere sine egne webtjenester.

Mon uddannelsesinstitutionerne i Danmark er klar til det?

Link til artikel om Purdue University’s initiativ

Fire unge mænd mellem 19 og 22 år har samlet næsten én million kroner gennem fundraising-tjenesten Kickstarter for at realisere deres idé om at skabe et frit, åbent alternativ til Facebook. Baggrunden for deres ide er at skabe et alternativ, hvor brugerne har fuld kontrol over deres personlige data, fotos, videoer m.m. Et tema som Facebook er blevet skældt ud for, og som de måske skal til at tage alvorligt. De fire unge mænd er blevet overvældet af interessen, som også indbefatter en lang række eksperter, som har tilbudt at stille deres ekspertise til rådighed. Tjenesten, som hedder diaspora forventes at gå i luften efter sommeren 2010.

Er du underviser og vil egentlig gerne prøve at bruge sociale medier i din undervisning, men du synes, at det er lidt svært at komme igang eller få de gode ideer til, hvordan det kan gøres?

Wiki i undervisningen på Århus Universitet
En fin lille video om erfaringer med at bruge wiki i undervisningen på Århus universitet, men som sagtens kan bruges – evt. i andre varianter – i gymnasier, erhvervsuddannelser eller grundskolen:

Tom Barrett’s blog:  edte.ch – Inspire Connect Engage Create:
Check out Tom Barrett’s Blog, edte.ch - this is a must, if you are searching for creative ideas for using technology in your teaching. Tom Barrett is a deputy head teacher at John Davies Primary School, UK, and he has much experience in experimenting with web 2.0 media in his teaching – impressive knowledge and creative thinking and he wants to share it – Sorry Tom, that until now most of my blog is in Danish …

eTwinning:
eTwinning er en webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa. Dvs. enhver europæisk skole kan gratis registrere sig, finde samarbejdspartnere ved andre skoler i Europa og bruge eTwinnings værktøjer, materialer og inspiration til læring og samarbejde på tværs af landegrænser. eTwinning hører under Comenius-programmet som støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse.
Mere info om eTwinning

Google Maps i undervisningen:
Anders Stubkjær er gymnasielærer og har gode erfaringer med at bruge Google Maps i sin sprogundervisning på gymnasiet. Læs om hans erfaringer her.

Facebook og blogs i undervisningen:
Se også omtale i andet indlæg her på bloggen om Rikke Roger Reiff’s anvendelse af Facebook og blogs i et undervisningforløb.

2.e blogger i historieundervisningen:
Rasmus Eliasen, historielærer på Haslev Gymnasium bruger en blog i sin undervisning, hvor eleverne på skift skriver referater fra undervisningen, og der stilles tjekspørgsmål til de øvrige elever, som skal svare på bloggen. Større koncentration og bedre overblik er nogle af de erfaringer, de har fået med det.

IT-torvet
IT-torvet er en dansk blog, hvor en flok ildsjæle blogger om IT og Læring. Der kan findes meget god inspiration og især hvilke medier og webtjenester, som kan bruges i en læringskontekst.

Kender du konkrete eksempler på inddragelse af sociale medier i undervisningen?

Jesper Tække og Michael Paulsen har udgivet en artikel, der bygger på teori samt en case fra en gymnasieklasse (htx). Artiklen beskriver bl.a. at :

- eleverne og lærerne oplever at medierne afleder opmærksomheden fra den formelle undervisning i klasselokalet, og eleverne oplever en afhængighed af at være på medierne. Eleverne efterlyser at lærerne mere håndfast styrer elevernes egen brug af bærbar computer og medier i undervisningstiden. Når lærerne ikke gør det, opleves det som om at lærerne ikke kærer sig om dem.

- med udgangspunkt i sociologen Stein Bråtens teori om altercentrisk deltagelseslæring forklares lærernes og elevernes ambivalens. Teorien beskriver mennesket evne til at lære og deltage i verden på en sådan måde, at de uden at tænke nærmere over det genspejler verden. En sandsynlig tolkning af elevernes adfærd kan være at de efterligner og forlænger lærernes mangel på et afklaret engagement omkring deres medieanvendelse i undervisningstiden. Dermed kan elevernes medieanvendelse ikke forstås som et misbrug, men derimod som udførelsen af altercentriske læringsprocesser.

- lærerne fortæller at de godt er klar over at eleverne er på medierne i undervisningstiden, og hvis de drøfter det imellem kolleger, “så ender det altid med, at de skulle være mere barske overfor eleverne, men i praksis er det svært at bede dem lukke deres computere, når de jo skal lære at bruge IT i undervisningen…”

Forfatterne beskriver klassesituationen med cocktail-party-effekten, som kommer fra oplevelsen af at være til en fest, hvor den samtale, man er en del af, er kedeligere end en fysisk set fjernere samtale, som man retter hoveddelen af sin opmærksomhed mod. – Og det er jo hele humlen i situationen – at der er gang i flere samtaler/parallelle rum samtidigt, og medierne er stadig så nye (i alt fald for nogle af lærerne), at der ikke er blevet selekteret et kodeks for social anvendelse af medierne i klasserummet. Lærernes svar handler om, hvorvidt de synes de kan bede eleverne om at slukke for deres bærbare computer eller ej – ikke om hvad de bruger den til. Måske kan det forklares med en mental forståelse af, at medierne forstås som teknologi og ikke som samtaler…  altså at der faktisk foregår flere forskellige samtaler samtidigt i klasserummet og læreren er ikke en del af de andre samtaler end den hun selv har planlagt. I stedet fokuserer læreren på at eleverne jo skal anvende IT i undervisningstiden jf. bekendtgørelser.

Den bærbare computer er adgangen for eleven til en række forskellige medier, kommunikationsfora og social interaktion, som tilskriver at man er en aktiv, social deltager – dvs. når man er på, så ignorerer man fx. ikke en henvendelse på chatten. Det er en grundlæggende social norm, som er er gældende på chatten, og vil derfor virke stærkt ind på elevens kommunikative prioritering.

Eleverne bruger et medie som messenger til både faglige og ikke-faglige formål og nedbryder grænsen mellem det lukkede klasserum og omverdenen, hvilket har konsekvenser for lærer- og elevrollen. Der sker efter al sandsynlighed en uformel læring i form af, at eleverne lærer at samarbejde og begå sig i de sociale kommunikationsformer på nettet, der foregår en metakommunikation i form af, at eleverne diskuterer undervisningen, mens den foregår og taler om læreren. Det er tankevækkende at læreren typisk er helt ekskluderet fra de samtaler, der foregår i undervisningstiden via medierne, og det interessante er hvordan en lærer kan blive en aktiv medspiller og inddrage de medier, som synes at engagere eleverne så stærkt, på en måde som giver mening i forhold til de formelle læringsmål.

Løsningen er næppe et valg mellem at bede eleverne slukke eller ikke slukke for den bærbare computer, men at eksperimentere med nye didaktiske former og åbne læringsrum, hvor dialogiske medier inddrages, og lærerne bør styrkes til at tage et mere aktivt ansvar for hvad der foregår i klasserummet og det virtuelle rum i undervisningstiden.

De fysiske grænser er jo allerede nedbrudt for klasserummet, og der kan tænkes mange gevinster i at arbejde didaktisk med medier, der understøtter selvstyrede, problembaserede og kollaborative læringsmiljøer, og dermed også gøre eleverne til aktive bidragsydere for deres egen læring, hvilket også kan underbygges af socio-kulturelle teorier om menneskers kommunikation og læring (et andet sted…)

Link til Tække og Paulsens artikel