Uddannelsesinstitutioner lukker i stigende omfang af for elevers/studerendes adgang til fx. Facebook og Youtube. De mener at det forstyrrer undervisningen, og for nylig faldt jeg over denne artikel, hvor Fjerritslev Gymnasium og Ålborg Handelsgymnasium nu også har forsøgt at lukke for elevernes adgang til Facebook.
Men de studerende finder hurtigt andre veje til at gå på nettet – enten via deres egne bærbare computere med indbygget mobilt bredbånd, eller ved at de går via http://hidemyass.com, hvorfra man anonymt kan surfe videre til fx. Facebook og på den måde omgå skolens spærring af siden.
Jeg kan undre mig over, at man vælger at lukke ned for adgang til en række internetsider i stedet for at overveje, hvorfor de studerende går på Facebook eller YouTube? hvad de bruger det til? keder de sig i timerne? står jeg for meget og snakker ved min tavle? hvordan kan jeg aktivere mine elever i mine timer? eller hvordan kan vi som skole og som lærere inddrage de sociale medier i vores undervisning, når det nu er så interessant for de unge at være der?
Hvis man i højere grad flyttede sig derhen hvor de studerende er, og i højere grad arbejdede med at aktivere de unge, og lade dem selv skabe nyt på nettet, så var det hurtigt løst, og samtidig fik man taget det ansvar på sig, som man har som uddannelsesinstitution – nemlig at lære de unge at agere i alle de nye web 2.0 medier, som er opstået på nettet i de senere år. Web 2.0 er en væsentlig del af infrastrukturen i nutidens og fremtidens samfund, og der er rigtig meget pædagogisk værdi at hente her, og det øger rækkevidden enormt i forhold til forskellige ressourcer, som man kan trække på i sin undervisning.
- Og som Bertel Haarder sagde engang – blot med en pendant til mobiltelefoner i skolen: “Vi skal ikke forbyde mobiler, vi skal påbyde dem”
Har desuden skrevet et gæste-blog-indlæg på Mads Gorm Larsens blog for noget tid siden: “Sådan får du Facebook UD af klasseværelset !” om emnet.
