Social Media

Ved Center for IT og Læring (CIL), kan man hente en ny rapport som angiver en status for tilgængelighed og omfang af åbne læringsressourcer (OER) i Danmark, og resultatet er ikke imponerende. Det skal forstås sådan, at OER er sjældne, svært tilgængelige og de OER, der kan findes med en høj grad af interaktivitet, er primært rettet mod skolebørn, og bliver færre med højere alder og uddannelsesniveau. Helt åbne OER, hvor indhold kan tilføjes eller ændres eller opsætninger kan ændres, er nærmest ikke-eksisterende.

De vigtigste resultater af rapporten opsummeret:

1) OER er svære at finde og ikke stærkt repræsenterede på den danske portal, EMU.

2) De stærkest repræsenterede medietyper af OER er elektroniske dokumenter, hjemmesider, streamede video, videoer der kan downloades og podcasts.

3) OER med høje niveauer af interaktivitet, hvor bruger input har konsekvenser (såsom spil, simuleringer), er hovedsageligt rettet mod skolebørn, og forsvinder hurtigt fra billedet i takt med højere alder og uddannelsesniveau.

4) Store websteder, der tilbyder tematisk indhold i stærkt hyperlinkede strukturer findes kun i initiativer for borgerindflydelse eller i kulturarvoplysning.

5) Ophavsretslige spørgsmål er en hindring for at nem tilgængelighed til OER via offentlige portaler, og til forskellige forsøg på indførelse af OER til moderne kulturarv.

6) Helt åbne OER, hvor indhold kan tilføjes eller ændres eller opsætninger kan ændres, er nærmest ikke-eksisterende.

De vigtigste konklusioner i rapporten:

a) Med undtagelse af et privat initiativ til skole-niveau OER (DUDA.dk), er der ingen portal, hvor lærere eller elever kan få adgang til et repræsentativt udvalg af OER.

b) OER kan findes for mange curricula og ikke-curricula emner, hvis læreren eller eleven er på udkig efter noget af relevans til et bestemt formål. Men de er spredte og af markant forskellige uddannelseskompleksitet og -kvalitet.

c) De fleste OER tilbyder indhold, der er beregnet til uddannelsesmæssige formål i stedet for personlige og private læreprocesser. Indholdet er som regel lineært med ringe eller ingen støtte til forskellige lærings- eller arbejdsstile. Især dokumenter og video synes at være rettede mod et fysisk læringsrum, snarere end et virtuelt.

Undersøgelsen er omfattende, og giver et godt overblik over den aktuelle status for OER i Danmark. I et tidligere indlæg her på bloggen kan man desuden finde nogle eksempler fra ind- og udland på OER.

Link til rapporten: Report on open educational resources in Denmark

Trine-Maria blogger om London School of Business and Finance (LSBF) nye initiativ, hvor de har lanceret en ny Facebook applikation, som giver mulighed for at tage en “gratis” MBA på Facebook.

Et innovativt initiativ, men “gratis” skal forstås som, at der ‘kun’ er lagt en delmængde af undervisningen ud, som er gratis. Der skal fortsat betales for eksamen, men tilsyneladende også for flere materialer for at kunne gå til eksamen.

Men uden tvivl et interessant initiativ fra LSBF’s side som et alternativ til almindelig MBA undervisning, hvor man logger på med sin FB profil, applikationen har integreret deres egne YouTube undervisningsvideoer, Links til tilknyttede diskussionsfora på FB til hvert emne/modul, man har sin egen ‘Briefcase’, hvor man gemmer det man nu selv ønsker fra undervisningen, mulighed for at tage noter mm.

Et innovativt og gennemtænkt system, men man kunne ønske sig lidt mere ‘bevægelsesfrihed’ i form af mere varierede muligheder for at lægge links og andre eksterne ressourcer, som har relevans for modulet, således at det bliver mere Personal Learning Environment-agtigt og mindre broadcastning af videoer.

Purdue University har også lavet en Facebook Applikation til undervisning, som tidligere nævnt her på bloggen. Denne applikation giver dog kun adgang for deres egne studerende.

Tak til Trine-Maria for at henlede opmærksomheden på det nye initiativ.

Personlige læringsmiljøer – også kaldet PLE (Personal Learning Environments) – er en ny måde at tænke læring og læringsmiljø på, og det knytter sig til begreber som livslang læring og uformel læring.

PLE’er er den studerendes egen samling af de personlige ressourcer og relationer, som hun kan trække på efter eget behov. Det kan være tjenester på nettet i form af fx leksika, biblioteker, blogs, wikier, nyhedsgrupper, åbne læringsressourcer, oversættere, valutaomregnere, søgemaskiner, artikelsamlinger, adressebøger, sociale netværkssites, skolens intranet osv.

Fidusen er, at et PLE er personligt og individuelt, og den studerende står i centrum af sit eget netværk og i den konkrete situation, hvor hun har brug for hjælp til at løse en opgave eller et problem, kan hun til hver en tid opsøge en relation eller en webtjeneste eller hvad det nu måtte være for at løse sin opgave/problem.

Ideen bag PLE er bl.a. en erkendelse af, at læring ikke eksklusivt er knyttet til uddannelsesinstitutionerne og at langt størsteparten af den læring der sker er uformel – dvs. det sker i privatsfæren eller på arbejdspladsen.

“The idea of a Personal Learning Environment recognises that learning is ongoing and seeks to provide tools to support that learning. It also recognises the role of the individual in organising his or her own learning. Moreover, the pressures for a PLE are based on the idea that learning will take place in different contexts and situations and will not be provided by a single learning provider. Linked to this is an increasing recognition of the importance of informal learning.” (Attwell 2007)

Hertil kommer en erkendelse af at uformelle læringsprocesser er grundlæggende forskellige fra den måde, man tænker læring i mange af de formelle uddannelsesinstitutioner. I uformel læring er læring et middel til at nå et mål. I formel læring er læring målet i sig selv, og undervisningen er oftest sat udenfor en praksisnær kontekst. Derfor bliver formel læring ofte en smule kunstig og ikke umiddelbart nødvendig i forhold til at løse en konkret opgave.

Unge der spiller World of Warcraft er nødt til at kommunikere på engelsk, de lærer sig at lægge strategier, at lede, at samarbejde med andre, og de opsøger andre mere erfarne spillere for at lære af dem. Det gør de, fordi de gerne vil deltage i og vinde spillet og har derfor en umiddelbar motivation for at lære sig nye ting. Denne motivation er en meget stærk driver for at lære nyt, og de unge rækker selv ud efter de ressourcer og relationer, som de har brug for. Dette er en væsentlig pointe og ideen bag PLE –tankegangen, som uddannelsesinstitutioner kunne have stor fordel af at gøre til en del af sin såvel pædagogiske som IT-strategi.

Skab en ramme for de studerende, hvor de får mulighed for at organisere deres egne læringsressourcer og webbaserede tjenester og skab sammenhæng mellem de studerendes formelle og uformelle læringsprocesser. Bryd hul gennem skolens mure ud til ’virkeligheden’ og drag nytte af de studerendes veludviklede evne til at navigere på nettet og trække på deres relationer og ressourcer fra forskellige sammenhænge. Stil dem overfor realistiske problemer og give dem rammer og mål for problemløsningen, men lad dem selv finde vejen og ressourcerne til at løse problemet/opgaven. Det er den måde vi lærer på i uformelle sammenhænge.

Ved Purdue University har man udviklet en ny applikation Mixable, som fungerer som de studerendes eget space og de kan tilgå den via deres Facebook profil. Dermed skabes der sammenhæng mellem studierne og de studerende private relationer og ressourcer.

Et andet eksempel på et PLE, som kan anvendes frit og gratis (betaling ved fuld funktionalitet) er Symbaloo, hvor man kan organisere sine egne webtjenester.

Mon uddannelsesinstitutionerne i Danmark er klar til det?

Link til artikel om Purdue University’s initiativ

Super god bog om at bruge web 2.0 medier i undervisningen, hvis du gerne vil igang og har brug for baggrundsstof om hvad web 2.0 er i en undervisningssammenhæng. Der er både gode cases / eksempler fra flere niveauer i undervisningsverdenen, didaktiske overvejelser, refleksioner over udbytte og udfordringer samt hvilke læringsbegreber der er i spil.

Selve tænkningen om hvad læring er for en størrelse i en web 2.0 sammenhæng diskuteres og sættes i relief til det etablerede undervisningssystem og -organisering, som den ses på de fleste uddannelsesinstitutioner.

Man får en gennemgang af blogs, wikis, social software og åbne, webbaserede læringsressourcer med tilhørende eksempler i en læringskontekst samt kvalitet og kvalitetssikring af webbaserede læringsressourcer på web 2.0.

Det gode ved denne bog er, at den er målrettet web 2.0 i en læringskontekst, og giver masser af inspiration for underviseren eller skolelederen, der gerne vil igang med at tænke web 2.0 ind i undervisningen. Go for it !

Bonderup, N.B. og Johnsen, L. (2009). “E-læring på web 2.0″. Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1443-2.

OER – Open Educational Resources - på Web 2.0 er undervisnings-, lærings- eller forskningsressourcer, som kan findes på nettet til fri afbenyttelse (dog sommetider med krav om angivelse af kilde, begrænsninger i forhold til at ændre indholdet m.m. ofte via creative commons licens taksonomi). På nogle af portalerne gives der mulighed for kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede materialer, og på andre er der blot lister og links til forskellige materialer på nettet.

Der kan identificeres flere barrierer for at undervisere ikke benytter disse frit tilgængelig ressourcer:

I en underviserkultur sættes der ofte lighedstegn mellem undervisningsmaterialer og bøger evt. suppleret med film. De bruger evt. nettet til at søge efter litteratur, men typisk kun bøger og film, og de kender evt. ikke og søger dermed heller ikke efter åbne læringsressourcer på nettet. Dernæst kan der være en mistillid til åbne ressourcer på nettet, som går på at kvaliteten er for dårlig, og at lødigt undervisningsmateriale findes i bøger, som er kvalitetsstemplet (peer reviewed). Det kan også være et spørgsmål om underviseres egne teknologiske kompetencer, hvor de kan have en overbevisning om, at det vil kræve særlige tekniske kompetencer at anvende – endsige udvikle – webressourcer, hvilket oftest ikke er nødvendigt, da der typisk findes værktøjer til udvikling og distribution, som ikke kræver programmeringsfærdigheder. Endelig er det også et spørgsmål om pædagogisk kreativitet og nytænkning. – Altså at undervisere tænker i nye baner for at sætte de åbne læringsressourcer ind i en didaktisk gennemtænkt sammenhæng, således at læringsressourcer bliver en meningsfuld del af et lærende-centreret læringsforløb. Underviserens rolle bliver altså i langt højere grad et stille ressourcer til rådighed, at sætte det ind i en meningsfuld kontekst for de studerende og at indtage en konsulentrolle for de diskussioner og det samarbejde, som skal foregå med udgangspunkt i læringsressourcerne.

Vedr. kvalitetssikring af åbne, webbaserede læringsressourcer på web 2.0: Wikipedia er det klassiske eksempel, som blev kritiseret for at der ikke var den fornødne kvalitetssikring af det der bliver publiceret. Nature lavede imidlertid en undersøgelse af videnskabelige artikler, hvor 42 artikler fra henh. Wikipedia og det anerkendte Encyclopædia Britannica blev sammenlignet af forskere, og hvor der ikke fandtes en markant forskel i antal fejl og mangler mellem de to. I  traditionel udgivelse af bøger og forskningsartikler laves der peer reviewing – dvs. fageksperter læser, kommenterer, godkender/afviser materialerne inden evt. udgivelse. Connexions (nævnt nedenfor), som er et af de mest innovative tiltag indenfor kollaborativ udvikling og publicering af åbne læringsressourcer, har indbygget en form for “web 2.0 peer reviewing”: forfattere er ikke anonyme, ændring af moduler kan ikke ske uden tilladelse fra forfatterne selv (der kan tages kopier) og såkaldte ‘godkendelsesfiltre’ kan anvendes til fx. at godkende at indhold opfylder bestemte uddannelsesmæssige krav eller er godkendt af af en bestemt uddannelsesinstitution. Man kan rate læringsmoduler, og endelig kan tagging bruges til at klassificere, beskrive og vurdere indholdet. I en web 2.0 kontekst sker kvalitetssikring efter publiceringen, og dette giver mulighed for en dynamisk proces, som ikke stalles af en traditionel peer reviewing.

Nogle eksempler:

EMU – Danmarks Undervisningsportal: http://www.emu.dk/  En portal under det danske undervisningsministerieum med undervisningsmaterialer, vejledninger og inspiration opdelt efter niveau, fag og i temaer. Dækker grundskole, gymnasiale og erhvervuddannelser, læreruddannelsen samt visse voksenuddannelser.

Connexions: http://cnx.org/  Understøtter kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede, modulære e-læringsobjekter/moduler. Connexions er skabt af det amerikanske universitet, Rice University, og er idag globalt kendt som et af de mest innovative projekter indenfor åben e-læring og -uddannelse på web 2.0. Flere moduler kan sammensættes i kurser, tagges samt grupperes vha. nogle filtre (lenses), således at fx. en virksomhed, en skole eller andre organisationer kan samle kurser og moduler, som knytter sig til organisationen, ligesom man kan gruppere moduler og kurser omkring fx et undervisningsforløb eller fag. Enhver kan få en konto (myCNX) ved connexions og frit udvikle og publicere læringsmoduler. Man oprettes som bruger og kan have forskellige roller: slutbruger, forfatter eller underviser.  Via myCNX har man sit eget brugerområde, hvor man kan oprette workgroups til samarbejde med andre forfattere, lave filtre (lenses), gemme allerede publiceret indhold i egne mapper, anvende Connexions skrive- og redigeringsværktøjer samt få tjekket om ens moduler er korrekt opmærket i CNXXML (Connexions eget programmeringssprog. Man behøver ikke bruge CNXXML i forb. at udvikle materiale – der er forfatterværktøjer, som kan bruges, og materialet konverteres automatisk til CNXXML).

WikiBooks: http://en.wikibooks.org  Understøtter kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede lærebøger (open textbooks). Wikibooks understøtter en traditionel opbygning af wikibooks med opdeling i kapitler, sektioner m.v. Såkaldte featured wikibooks opfylder en række kvalitetskriterier, som man kan tage bestik af. Wikibooks er er baseret på wikien som teknologi og følger de samme principper, som gælder for udarbejdelse og publicering som på Wikipedia – fx. licensregler og ”neutral point of view” – NPOV (dvs. publiceringer skal være neutrale og uden personlige holdninger, bias og lign.).

e-Twinning: http://www.etwinning.net/da/pub/index.htm  En webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa Se nærmere omtale andetsteds her på bloggen.

OpenLearn: http://openlearn.open.ac.uk/ Tilknyttet Open University i Storbrittanien med fokus på undervisning af voksne og især livslang læring. Undervisningsindhold til selvstudier med specifikke læringsmål og fagligt niveau.Tekst, billeder m.m. samt øvelser og opgaver, som den lærende skal løse/udarbejde.

MITOpenCourseWare: http://ocw.mit.edu/index.htm  Skabt af MI T, Massachusetts Institute of Technology, hvor man har åbnet for en række af MIT’s kurser og undervisningsforløb for offentligheden. Kurserne knytter sig således til MIT’s egne fag og uddannelser. Primært énvejskommunikation.

OER Commons:  http://www.oercommons.org/  Portal med oplysninger om og links til åbne læringsressourcer. Principielt på alle niveaer fra grundskole til universitetsniveau. Skabt af SKISME, the Institute of Knowledge Management in Education.