Social Media

Wikispaces er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil lave sin egen wiki – til såvel privat som uddannelsesbrug. Det er meget nemt og hurtigt at oprette en ny wiki, og der findes både en gratis og en betalingsform. Hvis du skal bruge enkeltstående wiki’er til dig selv, din klasse eller til et projekt, så kan du sagtens nøjes med den gratis udgave. Desuden kan man få en gratis uddannelses-wikispace med ekstra funktionalitet og fri for reklamer, hvis den bruges til maks K-12.  Betalingsudgaven koster $1000 pr. år og kan fx. bruges af en hel uddannelsesinstitution.

Som underviser kan du oprette den grundlæggende struktur i wikien, som kan være rammen for elevers arbejde. Eleverne kan selv oprette sider og links - og bygge videre på eller diskutere/kommentere andres sider.  Du kan også have en særlig ‘lærer-side’ som kun du kan skrive i. Det kan være her du definerer overfor dine elever, hvad opgaven går ud på, og de kan stille spørgsmål via den tilknyttede diskussionside. Der kan lægges skrift, billeder, videoer mv. ind på siderne, og wikispaces byder også på egne ‘widgets’ – såsom en kalender, regneark mv. – som kan integreres – og selvfølgelig link til eksterne ressourcer.

Som underviser styrer du selv hvad der er offentligt og ikke offentligt, du kan tilføje dine elever som medlemmer af wikien eller oprette konti til dem, hvis de ikke har en mailadresse i forvejen.

Her lige et link til en Jørgen Clevin-agtig grundlæggende video introduktion til, hvad en wiki er, hvordan det kan bruges til koordinering og samarbejde, og en video til hvordan man opretter en wiki på wikispaces.

- Men som altid – så er den store udfordring ikke at lære at oprette en wiki. Udfordringen består i at nytænke sin didaktik. Hvor og hvordan er det lige en wiki kan bidrage særligt i min undervisning?

Her et par eksempler, der beskriver hvordan en wiki kan bruges i undervisningen:

Th.Langs HF&VUC’s anvendelse af en wiki i historieundervisningen, som skal fungere som elevernes portfolio, der arbejdes i grupper omkring klassens opbygning af wikien, der kan kommenteres, men det praktiseres ikke så meget. Måske kan et forløb som dette udbygges med at gøre mere ud af: elevernes dokumentation af kildekritik, mere feedback i wikien fra såvel undervisere som elevgrupper imellem – evt. ved at udbygge wikien med diskussionsider (som man fx kan se det i wikipedia).

Beskrivelse af en wiki til at opbygge en fælles “Science Nature Journal”

Flere Erfaringer og cases efterlyses

Wikis er gode til…

Først og fremmest er wikier gode til kollektiv vidensopbygning. Dernæst er wikier gode til at fastholde og dokumentere den undervisning, som er foregået over en længere periode, og du og dine elever kan lægge links til eksterne læringsressourcer på nettet. Både undervisere og elever har et fast holdepunkt at vende tilbage til og bygge videre på. Du kan dele wikien op i fag og projekter, hvis du vil og på den måde opbygge en portfolio for et projektarbejde eller for den sags skyld undervisning over flere skoleår.

Personlige læringsmiljøer

Man forsker og taler en del om PLE’er (Personal Learning Enviroment) i relation bl.a. livslang læring, forskellige læringstilgange og at give eleven egen kontrol over læringsressourcer, som også går ud over skolens mure, men her kan man måske tale om CLE’er: ‘Class Learning Environment’ (selv-opfundet udtryk), som opfanger lidt af det samme (og kan være ét element i eleven PLE), hvor du som underviser kan hjælpe med at skabe en dynamisk struktur over tid for dine elever, som de selv bidrager med indhold til og til enhver tid kan vende tilbage til – på det korte sigt i det aktuelle arbejde, som dokumentation og i forbindelse med eksamener og prøver – og på det lange sigt - også når eleven har forladt skolen. Ideelt set deler du wikien med andre lærere, som også er undervisere for den enkelte klasse, så den enkelte elev har et fuldt dækkende samlingspunkt for sit skoleforløb og du kan drage nytte af det i tværfaglige forløb.  

Det bliver den enkelte elev og dennes klasse, der kommer i centrum – fremfor at de skal forholde sig til flere forskellige digitale fora, fysiske materialer udleveret af forskellige undervisere, beskeder på tavler mv. Med en wiki, der udvikles over en klasses hele skoleforløb, vil eleverne også uværgerligt blive trænede i at bruge webbaserede medier og ressourcer af forskellig slags i en faglig kontekst - en væsentlig kompetence i nutidens og fremtidens samfund.

Du vil sikkert også opleve, at en del af dine elever vil synes, at det er en ’sjovere’ måde at arbejde på – hvor de selv får lov til at skabe noget på nettet – og i dialog og samarbejde med andre. Nogle elever er ikke så begejstrede for de skriftlige papirarbejder, og her vil nogle elever formodentlig komme ‘frem i lyset’ og have fordel af deres it-literacy kompetencer, som de har lært sig gennem deres brug af webbaserede medier i fritiden. Og endelig kan det understøtte muligheden for at forstå emner og formulere sig via andre medier end det skrevne bogstav – qua muligheden for at bruge en blanding af billeder, video, lyd og tekst.

Har du erfaringer med eller kendskab til at bruge wikis i undervisningen? – så giv lyd (eller text) – jeg samler på erfaringer og cases

Så kan mit speciale om “Web 2.0 i formel læring” læses online på min nye wiki, som jeg har lavet vha. wikispaces.

Wikispaces er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil lave sin egen wiki – til såvel privat som uddannelsesbrug. Det er meget nemt og hurtigt at oprette en ny wiki, og der findes både en gratis og en betalingsform. Hvis du skal bruge enkeltstående wiki’er til dig selv, din klasse eller til et projekt, så kan du sagtens nøjes med den gratis udgave. Betalingsudgaven koster $1000 pr. år og kan fx. bruges af en hel uddannelsesinstitution og giver lidt mere funktionalitet.

Har netop holdt et oplæg om at anvende sociale medier i uddannelser ved Dansk Center for Undervisningsmiljø’s netværksmøde for ledere, undervisere og elever i ungdomsuddannelserne. Undertegnedes oplæg kan findes her.

En spændende dag med fire forskellige oplægsholdere – bl.a. om Rødkilde Gymnasiums nye forsøg med ‘den papirløse klasse’, hvor en nystartet 1.g klasse bruger ibøger, gmail og -kalender samt Google Education applikationer i undervisningen.

Ibøger skal ikke forveksles med ebøger, som egentlig blot er en digitaliseret bog, hvorimod ibøger kombinerer bog og web – dvs. der kan bladres som i en almindelig bog, men der kan derudover kombineres med  netmediets interaktive muligheder, som quizzer, video, lyd, alternativ navigation samt mulighed for at føje egne noter til ibogen. Den papirløse klasse er et forsøg, som laves i samarbejde med forlaget Systime, som har specialiseret sig i at lave ibøger.

Google Education applikationerne er endnu ikke integreret i undervisningen, men det er tilsyneladende på vej. Det interessante bliver at se, om forsøget også kan formå i integrere en ny didaktik, således at læringen også kan blive en social affære vha. Google Eduation applikationerne, hvor man kan dele og samarbejde omkring udarbejdelse af forskellige dokumenter.

“Forsøget giver os ud over de gængse og kendte måder at lære på, muligheden for alternative og supplerende indlæringsmetoder.  Vi håber at kunne vise omverdenen en stejlere indlæringskurve for eleverne, nye indlæringsmetoder, og vi tror på, at vores andre klasser kan lære en masse af de erfaringer vi gør os i denne klasse.”

Ambitiøst og spændende tiltag og oplæg, som blev holdt af Uddannelsesleder Jørgen Lassen fra Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Tre nye bøger, som er højst relevante, hvis du interesserer dig for web 2.0 i en formel læringskontekst. Den ene er fra 2009 og de to andre er udkommet i 2010, så de er helt friske fra fad Nedenfor en kort copy-paste intro til bøgerne og ellers links til yderligere introduktion. Har læste dem alle tre og kan varmt anbefales

Har tidligere omtalt E-læring på web 2.0 her på bloggen, som udkom i 2009.

Personlige læringsmiljøer – også kaldet PLE (Personal Learning Environments) – er en ny måde at tænke læring og læringsmiljø på, og det knytter sig til begreber som livslang læring og uformel læring.

PLE’er er den studerendes egen samling af de personlige ressourcer og relationer, som hun kan trække på efter eget behov. Det kan være tjenester på nettet i form af fx leksika, biblioteker, blogs, wikier, nyhedsgrupper, åbne læringsressourcer, oversættere, valutaomregnere, søgemaskiner, artikelsamlinger, adressebøger, sociale netværkssites, skolens intranet osv.

Fidusen er, at et PLE er personligt og individuelt, og den studerende står i centrum af sit eget netværk og i den konkrete situation, hvor hun har brug for hjælp til at løse en opgave eller et problem, kan hun til hver en tid opsøge en relation eller en webtjeneste eller hvad det nu måtte være for at løse sin opgave/problem.

Ideen bag PLE er bl.a. en erkendelse af, at læring ikke eksklusivt er knyttet til uddannelsesinstitutionerne og at langt størsteparten af den læring der sker er uformel – dvs. det sker i privatsfæren eller på arbejdspladsen.

“The idea of a Personal Learning Environment recognises that learning is ongoing and seeks to provide tools to support that learning. It also recognises the role of the individual in organising his or her own learning. Moreover, the pressures for a PLE are based on the idea that learning will take place in different contexts and situations and will not be provided by a single learning provider. Linked to this is an increasing recognition of the importance of informal learning.” (Attwell 2007)

Hertil kommer en erkendelse af at uformelle læringsprocesser er grundlæggende forskellige fra den måde, man tænker læring i mange af de formelle uddannelsesinstitutioner. I uformel læring er læring et middel til at nå et mål. I formel læring er læring målet i sig selv, og undervisningen er oftest sat udenfor en praksisnær kontekst. Derfor bliver formel læring ofte en smule kunstig og ikke umiddelbart nødvendig i forhold til at løse en konkret opgave.

Unge der spiller World of Warcraft er nødt til at kommunikere på engelsk, de lærer sig at lægge strategier, at lede, at samarbejde med andre, og de opsøger andre mere erfarne spillere for at lære af dem. Det gør de, fordi de gerne vil deltage i og vinde spillet og har derfor en umiddelbar motivation for at lære sig nye ting. Denne motivation er en meget stærk driver for at lære nyt, og de unge rækker selv ud efter de ressourcer og relationer, som de har brug for. Dette er en væsentlig pointe og ideen bag PLE –tankegangen, som uddannelsesinstitutioner kunne have stor fordel af at gøre til en del af sin såvel pædagogiske som IT-strategi.

Skab en ramme for de studerende, hvor de får mulighed for at organisere deres egne læringsressourcer og webbaserede tjenester og skab sammenhæng mellem de studerendes formelle og uformelle læringsprocesser. Bryd hul gennem skolens mure ud til ’virkeligheden’ og drag nytte af de studerendes veludviklede evne til at navigere på nettet og trække på deres relationer og ressourcer fra forskellige sammenhænge. Stil dem overfor realistiske problemer og give dem rammer og mål for problemløsningen, men lad dem selv finde vejen og ressourcerne til at løse problemet/opgaven. Det er den måde vi lærer på i uformelle sammenhænge.

Ved Purdue University har man udviklet en ny applikation Mixable, som fungerer som de studerendes eget space og de kan tilgå den via deres Facebook profil. Dermed skabes der sammenhæng mellem studierne og de studerende private relationer og ressourcer.

Et andet eksempel på et PLE, som kan anvendes frit og gratis (betaling ved fuld funktionalitet) er Symbaloo, hvor man kan organisere sine egne webtjenester.

Mon uddannelsesinstitutionerne i Danmark er klar til det?

Link til artikel om Purdue University’s initiativ

Der er for ganske nylig oprettet et nyt (gratis) netværk for kommunikationsfolk og andre, der interesserer sig for web 2.0, sociale medier, søgemaskineoptimering, usability, tekster til web og andre beslægtede emner. Netværket er gratis og medlemmerne er pt. fra Fyn og Jylland. Der er oprettet en side for netværket på Facebook : http://www.facebook.com/netvaerkdanmark , og det første netværks-/erfamøde er ved at blive planlagt til engang i oktober 2010, hvor man kan skrive sig på for hvornår man kan på : http://doodle.com/cya8gvpb2s9xgwrr . Initiativtageren er Mads Gorm Larsen, som er kommunikationsmedarbejder ved Syddansk Universitet og har desuden sin egen blog på http://www.madsgormlarsen.dk/

Super god bog om at bruge web 2.0 medier i undervisningen, hvis du gerne vil igang og har brug for baggrundsstof om hvad web 2.0 er i en undervisningssammenhæng. Der er både gode cases / eksempler fra flere niveauer i undervisningsverdenen, didaktiske overvejelser, refleksioner over udbytte og udfordringer samt hvilke læringsbegreber der er i spil.

Selve tænkningen om hvad læring er for en størrelse i en web 2.0 sammenhæng diskuteres og sættes i relief til det etablerede undervisningssystem og -organisering, som den ses på de fleste uddannelsesinstitutioner.

Man får en gennemgang af blogs, wikis, social software og åbne, webbaserede læringsressourcer med tilhørende eksempler i en læringskontekst samt kvalitet og kvalitetssikring af webbaserede læringsressourcer på web 2.0.

Det gode ved denne bog er, at den er målrettet web 2.0 i en læringskontekst, og giver masser af inspiration for underviseren eller skolelederen, der gerne vil igang med at tænke web 2.0 ind i undervisningen. Go for it !

Bonderup, N.B. og Johnsen, L. (2009). “E-læring på web 2.0″. Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1443-2.

OER – Open Educational Resources - på Web 2.0 er undervisnings-, lærings- eller forskningsressourcer, som kan findes på nettet til fri afbenyttelse (dog sommetider med krav om angivelse af kilde, begrænsninger i forhold til at ændre indholdet m.m. ofte via creative commons licens taksonomi). På nogle af portalerne gives der mulighed for kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede materialer, og på andre er der blot lister og links til forskellige materialer på nettet.

Der kan identificeres flere barrierer for at undervisere ikke benytter disse frit tilgængelig ressourcer:

I en underviserkultur sættes der ofte lighedstegn mellem undervisningsmaterialer og bøger evt. suppleret med film. De bruger evt. nettet til at søge efter litteratur, men typisk kun bøger og film, og de kender evt. ikke og søger dermed heller ikke efter åbne læringsressourcer på nettet. Dernæst kan der være en mistillid til åbne ressourcer på nettet, som går på at kvaliteten er for dårlig, og at lødigt undervisningsmateriale findes i bøger, som er kvalitetsstemplet (peer reviewed). Det kan også være et spørgsmål om underviseres egne teknologiske kompetencer, hvor de kan have en overbevisning om, at det vil kræve særlige tekniske kompetencer at anvende – endsige udvikle – webressourcer, hvilket oftest ikke er nødvendigt, da der typisk findes værktøjer til udvikling og distribution, som ikke kræver programmeringsfærdigheder. Endelig er det også et spørgsmål om pædagogisk kreativitet og nytænkning. – Altså at undervisere tænker i nye baner for at sætte de åbne læringsressourcer ind i en didaktisk gennemtænkt sammenhæng, således at læringsressourcer bliver en meningsfuld del af et lærende-centreret læringsforløb. Underviserens rolle bliver altså i langt højere grad et stille ressourcer til rådighed, at sætte det ind i en meningsfuld kontekst for de studerende og at indtage en konsulentrolle for de diskussioner og det samarbejde, som skal foregå med udgangspunkt i læringsressourcerne.

Vedr. kvalitetssikring af åbne, webbaserede læringsressourcer på web 2.0: Wikipedia er det klassiske eksempel, som blev kritiseret for at der ikke var den fornødne kvalitetssikring af det der bliver publiceret. Nature lavede imidlertid en undersøgelse af videnskabelige artikler, hvor 42 artikler fra henh. Wikipedia og det anerkendte Encyclopædia Britannica blev sammenlignet af forskere, og hvor der ikke fandtes en markant forskel i antal fejl og mangler mellem de to. I  traditionel udgivelse af bøger og forskningsartikler laves der peer reviewing – dvs. fageksperter læser, kommenterer, godkender/afviser materialerne inden evt. udgivelse. Connexions (nævnt nedenfor), som er et af de mest innovative tiltag indenfor kollaborativ udvikling og publicering af åbne læringsressourcer, har indbygget en form for “web 2.0 peer reviewing”: forfattere er ikke anonyme, ændring af moduler kan ikke ske uden tilladelse fra forfatterne selv (der kan tages kopier) og såkaldte ‘godkendelsesfiltre’ kan anvendes til fx. at godkende at indhold opfylder bestemte uddannelsesmæssige krav eller er godkendt af af en bestemt uddannelsesinstitution. Man kan rate læringsmoduler, og endelig kan tagging bruges til at klassificere, beskrive og vurdere indholdet. I en web 2.0 kontekst sker kvalitetssikring efter publiceringen, og dette giver mulighed for en dynamisk proces, som ikke stalles af en traditionel peer reviewing.

Nogle eksempler:

EMU – Danmarks Undervisningsportal: http://www.emu.dk/  En portal under det danske undervisningsministerieum med undervisningsmaterialer, vejledninger og inspiration opdelt efter niveau, fag og i temaer. Dækker grundskole, gymnasiale og erhvervuddannelser, læreruddannelsen samt visse voksenuddannelser.

Connexions: http://cnx.org/  Understøtter kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede, modulære e-læringsobjekter/moduler. Connexions er skabt af det amerikanske universitet, Rice University, og er idag globalt kendt som et af de mest innovative projekter indenfor åben e-læring og -uddannelse på web 2.0. Flere moduler kan sammensættes i kurser, tagges samt grupperes vha. nogle filtre (lenses), således at fx. en virksomhed, en skole eller andre organisationer kan samle kurser og moduler, som knytter sig til organisationen, ligesom man kan gruppere moduler og kurser omkring fx et undervisningsforløb eller fag. Enhver kan få en konto (myCNX) ved connexions og frit udvikle og publicere læringsmoduler. Man oprettes som bruger og kan have forskellige roller: slutbruger, forfatter eller underviser.  Via myCNX har man sit eget brugerområde, hvor man kan oprette workgroups til samarbejde med andre forfattere, lave filtre (lenses), gemme allerede publiceret indhold i egne mapper, anvende Connexions skrive- og redigeringsværktøjer samt få tjekket om ens moduler er korrekt opmærket i CNXXML (Connexions eget programmeringssprog. Man behøver ikke bruge CNXXML i forb. at udvikle materiale – der er forfatterværktøjer, som kan bruges, og materialet konverteres automatisk til CNXXML).

WikiBooks: http://en.wikibooks.org  Understøtter kollaborativ udvikling af åbne, webbaserede lærebøger (open textbooks). Wikibooks understøtter en traditionel opbygning af wikibooks med opdeling i kapitler, sektioner m.v. Såkaldte featured wikibooks opfylder en række kvalitetskriterier, som man kan tage bestik af. Wikibooks er er baseret på wikien som teknologi og følger de samme principper, som gælder for udarbejdelse og publicering som på Wikipedia – fx. licensregler og ”neutral point of view” – NPOV (dvs. publiceringer skal være neutrale og uden personlige holdninger, bias og lign.).

e-Twinning: http://www.etwinning.net/da/pub/index.htm  En webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa Se nærmere omtale andetsteds her på bloggen.

OpenLearn: http://openlearn.open.ac.uk/ Tilknyttet Open University i Storbrittanien med fokus på undervisning af voksne og især livslang læring. Undervisningsindhold til selvstudier med specifikke læringsmål og fagligt niveau.Tekst, billeder m.m. samt øvelser og opgaver, som den lærende skal løse/udarbejde.

MITOpenCourseWare: http://ocw.mit.edu/index.htm  Skabt af MI T, Massachusetts Institute of Technology, hvor man har åbnet for en række af MIT’s kurser og undervisningsforløb for offentligheden. Kurserne knytter sig således til MIT’s egne fag og uddannelser. Primært énvejskommunikation.

OER Commons:  http://www.oercommons.org/  Portal med oplysninger om og links til åbne læringsressourcer. Principielt på alle niveaer fra grundskole til universitetsniveau. Skabt af SKISME, the Institute of Knowledge Management in Education.

Fire unge mænd mellem 19 og 22 år har samlet næsten én million kroner gennem fundraising-tjenesten Kickstarter for at realisere deres idé om at skabe et frit, åbent alternativ til Facebook. Baggrunden for deres ide er at skabe et alternativ, hvor brugerne har fuld kontrol over deres personlige data, fotos, videoer m.m. Et tema som Facebook er blevet skældt ud for, og som de måske skal til at tage alvorligt. De fire unge mænd er blevet overvældet af interessen, som også indbefatter en lang række eksperter, som har tilbudt at stille deres ekspertise til rådighed. Tjenesten, som hedder diaspora forventes at gå i luften efter sommeren 2010.

Er du underviser og vil egentlig gerne prøve at bruge sociale medier i din undervisning, men du synes, at det er lidt svært at komme igang eller få de gode ideer til, hvordan det kan gøres?

Wiki i undervisningen på Århus Universitet
En fin lille video om erfaringer med at bruge wiki i undervisningen på Århus universitet, men som sagtens kan bruges – evt. i andre varianter – i gymnasier, erhvervsuddannelser eller grundskolen:

Tom Barrett’s blog:  edte.ch – Inspire Connect Engage Create:
Check out Tom Barrett’s Blog, edte.ch - this is a must, if you are searching for creative ideas for using technology in your teaching. Tom Barrett is a deputy head teacher at John Davies Primary School, UK, and he has much experience in experimenting with web 2.0 media in his teaching – impressive knowledge and creative thinking and he wants to share it – Sorry Tom, that until now most of my blog is in Danish …

eTwinning:
eTwinning er en webbaseret platform, som er udviklet til europæiske skoler, der ønsker at lave undervisningsforløb via nettet og evt. i samarbejde med andre skoler i Europa. Dvs. enhver europæisk skole kan gratis registrere sig, finde samarbejdspartnere ved andre skoler i Europa og bruge eTwinnings værktøjer, materialer og inspiration til læring og samarbejde på tværs af landegrænser. eTwinning hører under Comenius-programmet som støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse.
Mere info om eTwinning

Google Maps i undervisningen:
Anders Stubkjær er gymnasielærer og har gode erfaringer med at bruge Google Maps i sin sprogundervisning på gymnasiet. Læs om hans erfaringer her.

Facebook og blogs i undervisningen:
Se også omtale i andet indlæg her på bloggen om Rikke Roger Reiff’s anvendelse af Facebook og blogs i et undervisningforløb.

2.e blogger i historieundervisningen:
Rasmus Eliasen, historielærer på Haslev Gymnasium bruger en blog i sin undervisning, hvor eleverne på skift skriver referater fra undervisningen, og der stilles tjekspørgsmål til de øvrige elever, som skal svare på bloggen. Større koncentration og bedre overblik er nogle af de erfaringer, de har fået med det.

IT-torvet
IT-torvet er en dansk blog, hvor en flok ildsjæle blogger om IT og Læring. Der kan findes meget god inspiration og især hvilke medier og webtjenester, som kan bruges i en læringskontekst.

Kender du konkrete eksempler på inddragelse af sociale medier i undervisningen?