Dbh
Jesper

- mobilen tænker jeg er særlig interessant, fordi næsten alle har en, de studerende/eleverne har den altid på sig – og ja, fordi den er mobil, så de kan tage den med ud i ‘virkeligheden’, og man har dermed bedre muligheder for at designe et forløb med autenticitet.

Jeg er faldet over en anden præsentation – lavet af Leonard Low fra University of Canberra – om moblogging i en uddannelsessammenhæng, som giver en interessant indføring i mulighederne. Der er virkelig nogle muligheder, som jeg tror mange studerende/elever vil synes er sjove og motiverende, og som kan skabe sammenhæng mellem virkeligheden og skolemiljøet.
Link til præsentation om moblogging: http://slidesha.re/19XwSX

Ellers findes der jo efterhånden en del gymnasier m.fl., der er begyndt at eksperimentere med at bruge mobiltelefoner i undervisningen, så måske der efterhånden kommer flere inspirerende erfaringer ud…

Mange bruger jo bærbare med indbygget webcam i dag, og jeg tænker at en vlog kunne være god til sprogtræning. Og at det (måske) umiddelbart er nemmere at sætte sig ned og tale i sit videokamera, end at begynde på en lydoptagelse, som skal redigeres og uploades.

De kunne f.eks. blive bedt om at optage en lille præsentation af sig selv, et resume af en artikel eller et filmklip de havde set i sprogundervisningen. Det kunne også være et debatindlæg. Mulighederne er mange, men har ikke rigtig hørt om nogen, der aktivt bruger det. Har du?

Ja, den rigtig godt lavet . – Kontroversielt..? – tjaa, hvis han har ret i at vi medicinerer for adhd for at tilpasse elever til skolens traditionelle form, så er det vel alarmerende. Dernæst kan det måske også bidrage til at flytte fokus ude på skolerne – altså at der ikke er noget i vejen med skoleformen, som den ser ud i dag, men det er eleverne det er galt med…

Ja, hvad skal der til for at ændre praksis? Godt spørgsmål – og stort ! – Der foregår jo heldigvis en del udviklingsprojekter rundt omkring, hvor man afprøver nye måder at drive undervisning på, men det er jo en meget lille del af den undervisning, der foregår, og ofte forbliver innovationen indenfor projektdeltagernes gruppe…

I Vejle kommune er man dog i gang med et ambitiøst projekt: http://SkoleniBevægelse.nu, som involverer samtlige folkeskoler i kommunen, og som bl.a. er inspireret af Robinsons tanker. De har indtil nu gennemført en række ideudviklingscamps i forhold til organisering, læringsformer og pædagogik for at imødegå nye behov i fremtidens samfund, globalisering og digitalisering. Deres udgangsspørgsmål er ”Hvordan ville vi opfinde skolen, hvis den ikke fandtes”?

Jeg tror også at det er nødvendigt, at initiativerne skal komme fra politisk side, hvis det skal have en vedvarende effekt. Mange er vel nok ’fanget’ i en mental, traditionel forståelse af hvad undervisning og læring er, men mange lærere vil også gerne arbejde anderledes, men de kan jo ikke selv ændre radikalt på skolens indretning, opdeling i fag og lektioner, adgang til computere, internet , andre faciliteter osv. som kan være begrænsende faktorer…

Årsagen til at jeg interesserer mig for sociale medier og web 2.0 i en læringskontekst er netop muligheden for at arbejde multimodalt og tilgodese at vi lærer forskelligt, og dernæst muligheden for at åbne op til ’virkeligheden’, så den måde man lærer på i skolen i højere grad bliver koblet på en realistisk sammenhæng frem for en konstrueret. Der er jo så uendelig mange andre måder at bedrive undervisning på og uendelig mange ressourcer at trække på via nettet, hvis man opsøger det.

Det skal i alt fald blive spændende at følge, hvad Vejle kommune får ud af deres ambitiøse projekt, og hvordan de får involveret alle lærerne, som jo bliver dem, der skal føre ambitionerne ud i livet i sidste ende…

Nuvel – det blev vist et langt svar uden dog at være sådan helt konkret, men det var jo heller ikke det nemmeste spørgsmål, du stillede der