Personlige læringsmiljøer – også kaldet PLE (Personal Learning Environments) – er en ny måde at tænke læring og læringsmiljø på, og det knytter sig til begreber som livslang læring og uformel læring.
PLE’er er den studerendes egen samling af de personlige ressourcer og relationer, som hun kan trække på efter eget behov. Det kan være tjenester på nettet i form af fx leksika, biblioteker, blogs, wikier, nyhedsgrupper, åbne læringsressourcer, oversættere, valutaomregnere, søgemaskiner, artikelsamlinger, adressebøger, sociale netværkssites, skolens intranet osv.
Fidusen er, at et PLE er personligt og individuelt, og den studerende står i centrum af sit eget netværk og i den konkrete situation, hvor hun har brug for hjælp til at løse en opgave eller et problem, kan hun til hver en tid opsøge en relation eller en webtjeneste eller hvad det nu måtte være for at løse sin opgave/problem.
Ideen bag PLE er bl.a. en erkendelse af, at læring ikke eksklusivt er knyttet til uddannelsesinstitutionerne og at langt størsteparten af den læring der sker er uformel – dvs. det sker i privatsfæren eller på arbejdspladsen.
“The idea of a Personal Learning Environment recognises that learning is ongoing and seeks to provide tools to support that learning. It also recognises the role of the individual in organising his or her own learning. Moreover, the pressures for a PLE are based on the idea that learning will take place in different contexts and situations and will not be provided by a single learning provider. Linked to this is an increasing recognition of the importance of informal learning.” (Attwell 2007)
Hertil kommer en erkendelse af at uformelle læringsprocesser er grundlæggende forskellige fra den måde, man tænker læring i mange af de formelle uddannelsesinstitutioner. I uformel læring er læring et middel til at nå et mål. I formel læring er læring målet i sig selv, og undervisningen er oftest sat udenfor en praksisnær kontekst. Derfor bliver formel læring ofte en smule kunstig og ikke umiddelbart nødvendig i forhold til at løse en konkret opgave.
Unge der spiller World of Warcraft er nødt til at kommunikere på engelsk, de lærer sig at lægge strategier, at lede, at samarbejde med andre, og de opsøger andre mere erfarne spillere for at lære af dem. Det gør de, fordi de gerne vil deltage i og vinde spillet og har derfor en umiddelbar motivation for at lære sig nye ting. Denne motivation er en meget stærk driver for at lære nyt, og de unge rækker selv ud efter de ressourcer og relationer, som de har brug for. Dette er en væsentlig pointe og ideen bag PLE –tankegangen, som uddannelsesinstitutioner kunne have stor fordel af at gøre til en del af sin såvel pædagogiske som IT-strategi.
Skab en ramme for de studerende, hvor de får mulighed for at organisere deres egne læringsressourcer og webbaserede tjenester og skab sammenhæng mellem de studerendes formelle og uformelle læringsprocesser. Bryd hul gennem skolens mure ud til ’virkeligheden’ og drag nytte af de studerendes veludviklede evne til at navigere på nettet og trække på deres relationer og ressourcer fra forskellige sammenhænge. Stil dem overfor realistiske problemer og give dem rammer og mål for problemløsningen, men lad dem selv finde vejen og ressourcerne til at løse problemet/opgaven. Det er den måde vi lærer på i uformelle sammenhænge.
Ved Purdue University har man udviklet en ny applikation Mixable, som fungerer som de studerendes eget space og de kan tilgå den via deres Facebook profil. Dermed skabes der sammenhæng mellem studierne og de studerende private relationer og ressourcer.
Et andet eksempel på et PLE, som kan anvendes frit og gratis (betaling ved fuld funktionalitet) er Symbaloo, hvor man kan organisere sine egne webtjenester.
Mon uddannelsesinstitutionerne i Danmark er klar til det?
Link til artikel om Purdue University’s initiativ
