Et frit åbent alternativ til Facebook på vej ?
May 17, 2010 in Media development by Kirsten
Fire unge mænd mellem 19 og 22 år har samlet næsten én million kroner gennem fundraising-tjenesten Kickstarter for at realisere deres idé om at skabe et frit, åbent alternativ til Facebook. Baggrunden for deres ide er at skabe et alternativ, hvor brugerne har fuld kontrol over deres personlige data, fotos, videoer m.m. Et tema som Facebook er blevet skældt ud for, og som de måske skal til at tage alvorligt. De fire unge mænd er blevet overvældet af interessen, som også indbefatter en lang række eksperter, som har tilbudt at stille deres ekspertise til rådighed. Tjenesten, som hedder diaspora forventes at gå i luften efter sommeren 2010.