Social Media

Nedenstående er et gæsteindlæg af Sara Ejersbo Frederiksen, som er moderator på det nye sociale netværkssite Movellas.com, som er et site, hvor unge kan skrive deres egne moveller (noveller) og få feedback fra andre læsere og skribenter på sitet – og af Sara naturligvis. Det er et rigtig interessant initiativ, som de unge virkelig har taget til sig – både som læsere og skribenter – og hvor det sociale element spiller en stor rolle. – Kommentér/spørg gerne og Sara vil svare jer

”…Men hvad lever I så af?”

af Sara Ejersbo Frederiksen, Movellas.com

Movellas er et community site for unge. Det handler i al sin enkelhed om, at man kan skrive historier og dele dem med andre, så man får noget feedback, og så kan man læse andres historier og kommentere dem.

Min første tanke, da jeg mødtes med folkene bag sitet, var, at hvis det site havde eksisteret, da jeg var teenager, så havde jeg været superbruger!

Read the rest of this entry →

Tre nye bøger, som er højst relevante, hvis du interesserer dig for web 2.0 i en formel læringskontekst. Den ene er fra 2009 og de to andre er udkommet i 2010, så de er helt friske fra fad Nedenfor en kort copy-paste intro til bøgerne og ellers links til yderligere introduktion. Har læste dem alle tre og kan varmt anbefales

Har tidligere omtalt E-læring på web 2.0 her på bloggen, som udkom i 2009.

Super god bog om at bruge web 2.0 medier i undervisningen, hvis du gerne vil igang og har brug for baggrundsstof om hvad web 2.0 er i en undervisningssammenhæng. Der er både gode cases / eksempler fra flere niveauer i undervisningsverdenen, didaktiske overvejelser, refleksioner over udbytte og udfordringer samt hvilke læringsbegreber der er i spil.

Selve tænkningen om hvad læring er for en størrelse i en web 2.0 sammenhæng diskuteres og sættes i relief til det etablerede undervisningssystem og -organisering, som den ses på de fleste uddannelsesinstitutioner.

Man får en gennemgang af blogs, wikis, social software og åbne, webbaserede læringsressourcer med tilhørende eksempler i en læringskontekst samt kvalitet og kvalitetssikring af webbaserede læringsressourcer på web 2.0.

Det gode ved denne bog er, at den er målrettet web 2.0 i en læringskontekst, og giver masser af inspiration for underviseren eller skolelederen, der gerne vil igang med at tænke web 2.0 ind i undervisningen. Go for it !

Bonderup, N.B. og Johnsen, L. (2009). “E-læring på web 2.0″. Samfundslitteratur. ISBN: 978-87-593-1443-2.

Kan/skal de sociale medier inddrages i undervisningen? Kan de supportere eller endda udvikle nye former for læringsprocesser? Kan det bibringe noget nyt og bedre?
Krav til individualiseret og differentieret undervisning har været sat på dagsordenen i mange år i den danske uddannelsesverden – det er endda indskrevet i diverse bekendtgørelser mv. som uddannelsesinstitutionerne er underlagt, men er fortsat en kæmpe udfordring at imødekomme.
Individualiseret og differentieret undervisning kræver at tænke læring helt anderledes end mange gør idag. En traditionel form med lærercentreret undervisning er stadig det mest udbredte og er også en mental model, og de fleste er os er selv trænede i denne undervisningsform fra vores egen uddannelse, så det er svært at tænke i nye baner.
De nye sociale medier som Facebook, Weblogs m.fl. er fora, hvor den enkelte er i centrum og selv designer og organiserer sin ‘verden’. De er baserede på at den enkelte selv skaber relationer med andre, selv inddrager de ressourcer (billeder, video, applikationer m.m.), som hun har brug for, taler med de personer i sit netværk, som hun har lyst til/behov for – det er altså den enkelte der er i centrum, og kommunikationen er dialog/relationsbaseret.
Som det er beskrevet indenfor bl.a. nyere kommunikations-, medie- og markedsføringsteori, så er skiftet gået fra det transmissionsbaserede til det dialogbaserede, og brugerne organiserer og vælger selv, hvad de vil deltage i, lytte til og henter selv information og indgår kun i de relationer og dialoger, som de har lyst/behov for – og der foregår en masse uformel læring.
Ud fra en socio-kulturel forståelse af videnskonstruktion, så er den sociale interaktion vigtig i videnskonstruktionen hos den enkelte. De nye sociale medier åbner for den mulighed på en personlig måde og i en individualiseret form, så derfor er der et stort potentiale for at tænke læringsprocessen ind i de sociale medier. Ikke som et supplement, men som en bærende form, og samtidig imødekommes også de formelle krav om individualiseret og differentieret undervisning.
Jeg har kendskab til et konkret eksempel hvor underviseren opstillede en ramme for sine elever i form at en case, som var beskrevet på en hjemmeside med nærværende eksempler og hertil hørende problematiserende spørgsmål, som eleverne skulle forholde sig til og diskutere på en dertil indrettet blog. Til bloggen hvor diskussionen foregik var desuden knyttet nogle andre fagpersoner, som gik ind i diskussionen, men som i øvrigt ikke var en del af uddannelsesinstitutionen. Disse fagpersoner havde desuden deres egen gruppe på Facebook, hvor de kunne udveksle synspunkter mv. af fælles interesse. Et smukt eksempel på hvordan undervisning kan foregå med den enkelte elev i centrum og i dialog med andre elever, en lærer samt eksterne interesserede fagpersoner, og hvor både uddannelsesinstitutionens fysiske grænser og de digitale grænser – i form af institutionens website – var brudt ned og læringen flyttet ud i de nye sociale medier og ind i dialogbaserede relationer med eksterne personer og i eksterne fora.
Se bloggen HER og underviseren, Rikke Roger Reif’s beskrivelse af undervisningsforløbet her.
Læs evt. om en socio-kulturel teoretisk tilgang til social knowledge media i Christian Dalsgaards artikel: “From transmission to dialogue – personalised and social knowledge media”

I ‘gamle dage’ (som her er ganske få år) var en stor del af de sociale anvendelser af nettet fællesskabsorienterede, hvor mennesker mødtes på nettet i fora omkring et fælles interesseområde (onlinefællesskaber). Idag har det bevæget sig hen mod onlinenetværk, hvor det handler om at vedligeholde, udvikle og genoptage eksisterende netværk – eksempelvis via Facebook. Det medfører at dit onlinenetværk bliver dit sociale livs forlængede arm – en augmentering af din sociale virkelighed.
Det skriver Jakob Linaa Jensen om i sin artikel “Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk – Facebook som augmentering af den sociale virkelighed”.

Yderligere specificerer han at FB opfylder dit behov for: 1. selvfremstilling, 2. venskab, 3. objektdeling, 4. publicering og 5. “den sjette sans”. Den sjette sans betragter han som en ny type anvendelse af nettet, hvor man kan orientere hinanden om, hvor man er og hvad man laver lige nu, som det ses via FB’s og Twitters statusopdateringer, og i en særlige MoSoSo variant (mobile social software), hvor man kan holde styr på hinandens geografiske positioner. Han udvider desuden begrebet til at være et slags “omnopticon” – et sted hvor alle overvåger alle…

Link til artikel

“Lyt til elefanterne” – en fremragende bog om digital kommunikation i praksis. Masser af gode og velbeskrevne eksempler fra ind- og udland om anvendelsen af sociale medier – blogs, facebook, twitter, Barack Obamas myBO m.fl.
Alle de gode eksempler hiver teorierne ned på jorden og ind i daglig praksis, så man får syn for sagen på både de misforståede og de vellykkede eksempler på anvendelse i praksis, og med passende mellemrum drysset med en række grundlæggende, klare pointer om de nye vilkår for kommunikation i sociale medier versus en traditionel forståelse i de gamle massemedier.
Bogen giver bl.a. eksempler i forbindelse med krisekommunikation, politiske kampagner, skabelse af kunderelationer og organisationers medlemsmobilisering. Deres tre vigtigste budskaber, når man anvender digital kommunikation er:

1. Lyt – og lær af brugerne
2. Gå i dialog – og skab forståelse
3. Tilbyd værktøjer – og skab varige relationer til brugerne

Forfatterne er Anna Ebbesen og Astrid Haug, der også skriver på bloggen www.digitaletanker.dk

Moderne marketing er grundlagt på ideen om, at en virksomhed skal være opmærksomme på brugeres/kunders behov og ønsker for at kunne tilpasse sig markedet, og at de skal kommunikere deres værdier og mission for ’sælge’ den gode historie bag virksomheden og/eller dens produkter.

Forskning viser imidlertid, at de fleste forbrugere er ret ligeglade med den type budskaber fra reklamer, præsentationer  m.m. hvorimod virksomheden selv samt andre eventuelle aktører, som måtte være aktivt involverede i markedsføringsarbejdet tager budskaberne meget mere alvorligt, og i praksis fungerer virksomhedens eksternt kommunikerede budskaber som en bekræftelse på, at det de gør er det rigtige, og det kan sende nogle signaler/budskaber til medarbejdere indenfor virksomheden.

Virksomheden kommunikerer så at sige med sig selv – hvor marketing altså kan forstås som et autokommunikativt organiseringssystem, der gør det muligt for virksomheden at benytte ’dialogen’ med omverdenen til at bekræfte og vedligeholde sig selv.

Lars Thøger Christensens artikel om ’det forførende medie’ sætter særligt fokus på betydningen af det eller de eksterne medier, som en virksomheds budskaber kommunikeres igennem og understreger, at når et budskab er kommunikeret eksternt via et medie, så forlener det budskabet med autoritet, status og dermed potentiel gennemslagskraft – internt i virksomheden. Et offentligt kommunikeret budskab forpligter jo – for både ledere og medarbejdere i en virksomhed. Fx siger Chemical Bank ”Expect more from us”. Det er et slogan som vi som forbrugere har hørt mange varianter af, og ikke tillægger noget særlig betydning, men det sender samtidig et signal til medarbejdere i virksomheden, og det får en særlig betydning, når det er sendt ud i offentligheden. På den måde taler virksomheden i langt højere grad til sig selv, end til sin omverden…

Marketing kan altså beskrives som et selvforførende medie, der overbeviser virksomheden om dens egen orientering mod markedet, men i virkeligheden er modtageren af budskabet i langt højere grad virksomheden selv.

Note om artikel:

”Det forførende medie – om autokommunikation i markedsføringen”. Lars Thøger Christensen. Mediekultur, vol. 37.

Om Hoff-Clausens bog ”Set gennem nettet – organisationers troværdighed på nettet”… :

Hoff-Clausen adresserer følgende to spørgsmål:

Hvorfor viser det sig vanskeligt at fremstå troværdigt på nettet?

Hvad kræver det at etablere en god ethos*  på et corporate site?

* ’modtagerens’ opfattelse af ’afsenderens’ troværdighed.

Hun besvarer spørgsmålene med et ’ethos-perspektiv’ – altså interessenters oplevelse af en virksomheds troværdighed, og adresserer de helt særlige kommunikationsudfordringer, men også -potentialer, der ligger i at kommunikere via nettet – primært med udgangspunkt i virksomhedens corporate site. Bogen har et strategisk og teoretisk perspektiv, men giver også anvisninger og eksempler på god og dårlig praksis på troværdig kommunikation – og fokuserer på andet end blot brugervenlighed og skærmtekst.

Noter om bogen… :

Modvilje mod virksomheders tilgang til nettet som rent forbrugermarked manifesterede sig i 2000 i det såkaldte Cluetrain Manifesto, udarbejdet af fire amerikanere fra internetbranchen. Manifestet består af 95 læresætninger om, hvad erhvervslivet typisk ikke forstår om internettet. ”Because the Net connects people to each other, and impassions and empowers through those connections, the media dream of the Web as another acquiescent mass-consumer market is a figment and a fantasy”, skriver Christopher Locke i introduktionen til den bog, der fulgte det netpublicerede manifest (www.cluetrain.com).

Forfatternes hovedpointe om de nye ’netværksmarkeder’ handler om, at de potentielle kunder vil adresseres som mennesker, af mennesker, ikke blot som forbrugere, der tiltales af en salgsmaskine (de tre første læresætninger fra manifestet):

1. Markeder er samtaler
2. Markeder består af mennesker, ikke demografiske sektorer.
3. Samtaler mellem mennesker lyder menneskelige. De føres med en menneskelig stemme.

e-loyalty: Menneskelige relationer er også i centrum i communities på nettet og dygtige virksomheder har taget begrebet til sig som et vigtigt middel til at skabe kundeloyalitet – fx et medicinalfirma der opretter et forum for diabetespatienter og pårørende, hvor virksomheden primært optræder som vært og stiller information til rådighed, men lader brugerne interagere og bidrage med indhold. Altså skabelse og opretholdelse af identitetsskabende fællesskaber på nettet – frem for traditionel afsender-modtager forståelse.

- Men hvilke udfordringer og muligheder har en virksomhed for at skabe ethos på deres corporate site? Der kan skelnes mellem fire forskellige aspekter af ethos:

tekstuel – der danner grundlag for modtagerens oplevelse af afsenderens kompetence  (enkeltstående tekster/ytringer)

intertekstuel og eksemplarisk – der i høj grad danner baggrund for oplevelsen af afsenderens ’moralske’ karakter (sammenhæng/konsistens mellem flere tekster/ytringer (intertekstuel) og i forhold til afsenders adfærd/handlinger (eksemplarisk)

rituel ethos – danner baggrund for oplevelsen af afsenderens velvilje overfor tilhørerne. Evnen til at opretholde relationer over tid.

Forfatteren identificerer fire overordnede mediespecifikke udfordringer i relation til ethos på corporate sites:

1. Afsender må reducere kompleksiteten, der præger brugerens receptionssituation på nettet. Det er en mediespecifik udfordring, som har haft meget fokus i en del år (fx usability, netskrivning). Kompleksiteten skal reduceres ved at kommunikere målrettet, brugervenligt og driftsikkert. Primært knyttet til tekstuel ethos.
2. Afsender må betænke permeabiliteten. Et corporate website er en bred kommunikationskanal i et konsultationsmedie. Der kommunikeres til flere forskellige interessentgrupper, og det er synligt for alle. Det medfører nogle faldgruber for virksomheden – fx ved varierende adressering/velvilje overfor forskellige interessenter eller at virksomhedens forskellige kommunikationsytringer ikke stemmer overens, hvilket kan svække virksomhedens troværdighed. Perspektivet adresserer den intertekstuelle ethos.
3. Afsender må administrere operativiteten, som fx kræver ajourført indhold, hurtig respons ved interaktivitet med brugere, at der ikke er døde links, at der ikke mangler information om aktuelle forhold, således at en bruger ikke går forgæves eller mister tillid til informationerne på siden, da det ikke er befordrende for virksomhedens troværdighed. Dette gælder i særdeleshed i krisesituationer, hvor virksomheden må være rede til at reagere og kommunikere hurtigt.  Interaktiviteten og dynamikken på internettet forpligter altså, hvis afsender ikke vil skade sin eksemplariske ethos, så lov ikke mere end du kan holde !
4. Afsender må forvalte fleksibiliteten. Interaktions- og publiceringsmulighederne på nettet er meget fleksibelt og brugerne ved det, så hvad afsenderen vælger at publicere og også hvad de ikke publicerer, bliver sigende for virksomheden. Brugerne har nogle forventninger når de frekventerer en side – bl.a. affødt af hvad de evt. har oplevet på konkurrerende sider. Brugerne kan derfor have nogle ’genre-forventninger’, som de møder siden med. – Så sæt dig ind i brugernes genreforventninger. Knytter sig til rituel ethos, da det kan blive et spørgsmål om hvordan virksomheden identificerer sig selv gennem kommunikative valg og fravalg.

Man kan skelne mellem en virksomheds imageønske, identitet og ethos. Imageønsket er som virksomheden ønsker at fremstå, Identitet er som virksomheden i virkeligheden er, og ethos er hvordan afsenderen opleves af andre. Stabil troværdighed fordrer netop sammenfald mellem imageønsker, identitet og éthos – ellers svækkes troværdigheden – og den gode ethos starter altså internt i virksomheden, fordi det særligt på nettet hurtigt kan afsløres, om virksomheden er, som den siger, den er.

Perspektiver for interne udviklingstiltag sammenfattes i nedenstående :

Internettet indebærer en række potentialer for at styrke ethos, som primært knytter sig til at styrke relationer med interessenter – eller sagt med andre ord – styrke den rituelle ethos – ved at skabe kommunikation og udveksling, der er værdifuld for brugeren. Virksomheden behøver ikke at pådutte brugerne information eller dialog, men kan blot stillet information til rådighed og åbne op for dialog. Advice a/s er et kommunikationsbureau, der med stor succes har oprettet og stillet et forum til rådighed for interessenter, der interesserer sig for kommunikation, som et fagligt felt: www.kommunikationsforum.dk. Det er oprettet udenfor Advice a/s’ eget corporate site for at sikre den intertekstuelle ethos – at brugernes oplevelse i dette community ikke må farves alt for meget af bevidstheden om virksomheden kommercielle interesser. Til gengæld må brugernes oplevelse af det egentlige corporate site gerne være farvet af, at brugerne finder henvisning til det mere altruistiske community, som virksomheden bruger tid og kræfter på at lave for interessenterne.

Hvis en virksomhed ikke skal sætte sin ethos over styr, kræver det en indsats, hvor hjemmesiden ikke er et prydeligt udstillingsvindue, men snarere en krævende kommunikationsproces, hvor ambitionsniveauet må afstemmes efter, hvad man internt i organisationen er i stand til at løfte. Troværdigheden må komme indefra og det skal sikres at image-ønsker og identitet er i overensstemmelse, inden det udstilles på hjemmesiden, hvor det nemt vil blive afsløret.

”Set gennem nettet – organisationers troværdighed på hjemmesider”. Elisabeth Hoff-Clausen. Samfundslitteratur, 2002.

http://bookboon.com/dk/studie/marketing/opsummering-af-philip-kotler

Bogen er skrevet med udgangspunkt i Philip Kotlers Marketing Management, 11. udgave, 2003. Den skal forstås som et dansk supplement til Philip Kotlers bog.
Bogen er disponeret, så den giver en overordnet forståelse for marketing (del 1). Samtidig giver den et overblik over den konkrete marketingproces med den indledende analysefase (del 2), mål- og strategifasen (del 3) og planlægningsfasen (del 4).